Kort proces · 2022

Vi synker i til knæene Mudret tykt som melasse Genvejen vi drømte om Forvandlet til en langsom Sugende omvej Ingen af os har sagt et ord Og bag os breder sig et kølvand Af ru hæse skrig For hvert stød med sålen svajer vi Næsten umærkeligt i vinden En brise ude fra kysten Kærtegner os Og forfrisker de myldrende Tanker Et kor af myg danser omkring Os som gulvregn I den levende sols øje Alt vi kan gøre er at lytte Til vores egne sindige Hjerteslag Da vi endeligt når fast grund Stønner du Jeg er så lykkelig Hvorfor kan du ikke Også være det? Men det her er ingenting skat Visker jeg Vent til vi slutter kredsløbet Så vil horisonten flække I to Og blive til en vandrende Linje Som ligner et sår Til vi synker ned mod Søspejlet Som en snebyge