Veganske læber

Vi kysser så fandens inderligt

dine veganske læber løber over

kødelige lyster

Vi ligger igen på sengen

livet flyder forbi udstillingsvinduet

Vi ligger der Som overbelyst skinke Og venter på at Øksen falder

komplet forgabt forstår dig ikke du smiler overbærende

Du ligger ovenpå mig Med ansigtet nedad Og gør dig umage Jeg lægger dig fra mig Et sikkert sted

Jeg er alt for udmattet Til at gøre andet End at sidde med dig I en stol Mens du græder

Jo tættere på Du kommer Jo mere stresser du mig Jo mere vil Jeg aborterer de Dele af dig som ikke Ligner mig

Du er en kroget Stig Der tvinger mig Til at træffe Valg Jeg ikke bryder mig om

Du er så fandens Smuk og skræmmende Får mig til at tænker på det enkleste man kan gøre for at undslippe frygten for at sove alene Nemlig; at dø

Men jeg gør det ikke Jeg dør kun lidt i Dine arme En smeltende død

Din heftige interesse Får mig til at føle At jeg slet Ikke ved hvordan Jeg bør opføre mig

Vi kysser så Fanden inderligt At jeg tit glemmer Hvor meget Hvert kys koster

Der er åbenhed i vores forhold Men det skaber også Visse problemer Naturlige udfordringer En slags sammenstød

På samme måder Som hele landmasser langsomt støder ind I hinanden Og smelter sammen

En blodig proces Der går hele vejen ned Til rødderne Og ud til den Yderste spids af Grenene

Vi må bygge mange Broer og Bore sylespidse tunneller For at nå gennem alt Det der er formet På forhånd

Især ved skumringstid Når den brølende Horisont Rykker helt tæt på Med sit kogende hvide skum Bag hvis kant intet undslipper End ikke vores uudtømmelige Inderlighed

Og det eneste vi kan Gøre Er at påtage os Skæbnens arbejde Og samtidigt pådrage Os det fulde ansvar for Det vi har sat i gang

Mit liv er en parkeringsplads Ikke andet end dødt Fladmast spindelvæv andre kan parkere på jeg gemmer mig nede i sprækkerne de knapt synlige sprækker

jeg er et menneske uden kanter ren overflade al indhegning er blæst væk alle markeringer utydelige

dette er ikke en drømmeverden dette er en forpulet parkeringsplads dette er ikke et parcelhus i Skovlunde Dette er ikke tre lykkelige Børn der tager opvasken Mens de synger i takt Og smiler indforstået til hinanden

Dette er en fyldt kaffemaskine Fyldt med dyre friskkværnede Bønner fra den mest eksklusive Butik på Vesterbro Der trænger til afkalkning Før der drypper så Meget som en dråbe ud igen

Dette er en parkeringsplads Hvor alle vågner ydmygede Jeg ydmyger mig selv hver time På disse sparsomme kvardratmeter Og mit hjerte Det gemme jeg væk I en dåse Dybt nede under Den harske asfalt

Min parkeringsplads Som du sidder så Fandens fjerlet på Bliver til smagen af Et frimærke helt Bagerst i dit svælg

Dette er min personlige Parkeringsplads Men nogen har efterladt En sæk knogler Indvolde Blod og brusk