Veganske læber

Vi kysser så fandens
inderligt
dine veganske læber
løber over
kødelige lyster
Vi ligger igen
på sengen
livet flyder
forbi udstillingsvinduet
Vi ligger der
Som overbelyst skinke
Og venter på at
Øksen falder
komplet forgabt
forstår dig ikke
du smiler overbærende
Du ligger ovenpå mig
Med ansigtet nedad
Og gør dig umage
Jeg lægger dig fra mig
Et sikkert sted
Jeg er alt for udmattet
Til at gøre andet
End at sidde med dig
I en stol
Mens du græder
Jo tættere på
Du kommer
Jo mere stresser du mig
Jo mere vil
Jeg aborterer de
Dele af dig som ikke
Ligner mig
Du er en kroget
Stig
Der tvinger mig
Til at træffe
Valg
Jeg ikke bryder mig om
Du er så fandens
Smuk og skræmmende
Får mig til at tænker på
det enkleste man kan gøre
for at undslippe
frygten for at sove alene
Nemlig; at dø
Men jeg gør det ikke
Jeg dør kun lidt i
Dine arme
En smeltende død
Din heftige interesse
Får mig til at føle
At jeg slet
Ikke ved hvordan
Jeg bør opføre mig
Vi kysser så
Fanden inderligt
At jeg tit glemmer
Hvor meget
Hvert kys koster
Der er åbenhed i vores forhold
Men det skaber også
Visse problemer
Naturlige udfordringer
En slags sammenstød
På samme måder
Som hele landmasser
langsomt støder ind
I hinanden
Og smelter sammen
En blodig proces
Der går hele vejen ned
Til rødderne
Og ud til den
Yderste spids af
Grenene
Vi må bygge mange
Broer og
Bore sylespidse tunneller
For at nå gennem alt
Det der er formet
På forhånd
Især ved skumringstid
Når den brølende
Horisont
Rykker helt tæt på
Med sit kogende hvide skum
Bag hvis kant intet undslipper
End ikke vores uudtømmelige
Inderlighed
Og det eneste vi kan
Gøre
Er at påtage os
Skæbnens arbejde
Og samtidigt pådrage
Os det fulde ansvar for
Det vi har sat i gang
Mit liv er en parkeringsplads
Ikke andet end dødt
Fladmast spindelvæv
andre kan parkere på
jeg gemmer mig
nede i sprækkerne
de knapt synlige sprækker
jeg er et menneske
uden kanter
ren overflade
al indhegning er blæst
væk
alle markeringer
utydelige
dette er ikke en
drømmeverden
dette er en forpulet
parkeringsplads
dette er ikke et
parcelhus i Skovlunde
Dette er ikke tre lykkelige
Børn der tager opvasken
Mens de synger i takt
Og smiler indforstået til hinanden
Dette er en fyldt kaffemaskine
Fyldt med dyre friskkværnede
Bønner fra den mest eksklusive
Butik på Vesterbro
Der trænger til afkalkning
Før der drypper så
Meget som en dråbe ud igen
Dette er en parkeringsplads
Hvor alle vågner ydmygede
Jeg ydmyger mig selv hver time
På disse sparsomme kvardratmeter
Og mit hjerte
Det gemme jeg væk
I en dåse
Dybt nede under
Den harske asfalt
Min parkeringsplads
Som du sidder så
Fandens fjerlet på
Bliver til smagen af
Et frimærke helt
Bagerst i dit svælg
Dette er min personlige
Parkeringsplads
Men nogen har efterladt
En sæk knogler
Indvolde
Blod og brusk