Veganske læber

Vi kysser så fandens inderligt

dine veganske læber løber over

kødelige lyster

Vi ligger igen på sengen

livet flyder forbi udstillingsvinduet

Vi ligger der Som overbelyst skinke Og venter på at Øksen falder

komplet forgabt forstår dig ikke du smiler overbærende

Du ligger ovenpå mig Med ansigtet nedad Og gør dig umage Jeg lægger dig fra mig Et sikkert sted

Jeg er alt for udmattet Til at gøre andet End at sidde med dig I en stol Mens du græder

Jo tættere på Du kommer Jo mere stresser du mig Jo mere vil Jeg aborterer de Dele af dig som ikke Ligner mig

Du er en kroget Stig Der tvinger mig Til at træffe Valg Jeg ikke bryder mig om

Du er så fandens Smuk og skræmmende Får mig til at tænker på det enkleste man kan gøre for at undslippe frygten for at sove alene Nemlig; at dø

Men jeg gør det ikke Jeg dør kun lidt i Dine arme En smeltende død

Din heftige interesse Får mig til at føle At jeg slet Ikke ved hvordan Jeg bør opføre mig

Vi kysser så Fanden inderligt At jeg tit glemmer Hvor meget Hvert kys koster

Der er åbenhed i vores forhold Men det skaber også Visse problemer Naturlige udfordringer En slags sammenstød

På samme måder Som hele landmasser langsomt støder ind I hinanden Og smelter sammen

En blodig proces Der går hele vejen ned Til rødderne Og ud til den Yderste spids af Grenene

Vi må bygge mange Broer og Bore sylespidse tunneller For at nå gennem alt Det der er formet På forhånd

Især ved skumringstid Når den brølende Horisont Rykker helt tæt på Med sit kogende hvide skum Bag hvis kant intet undslipper End ikke vores uudtømmelige Inderlighed

Og det eneste vi kan Gøre Er at påtage os Skæbnens arbejde Og samtidigt pådrage Os det fulde ansvar for Det vi har sat i gang