Vanvid

Vi tager afsted ved morgengry,
Før solopgang, gennem en underskov,
Der kæmper bravt for sit liv,
I fugten, sumpen, dyndet,
Jo dybere vi trænger ind,
jo mere fremmede bliver for hinanden,
jo smukkere,
Som dyr fortærer vi hinanden inde i skoven,
Et med skoven, vandet, luften, stenene, planterne,
Forenede, vilde, vanvittige,
Vanvittig trang til at blive fyldt op,
Som en stor boble af kød og blod,
Som giver elskovens skrig rejsning,
Og blot venter på at dyret skal dukke op
18/1-2020