Urbane tanker

Urbane tanker
I et badekar
Et sted i London
Flyder
Blåt og åbent
Som et væskende
Sår
Jeg bruger al
Min vågne tid
På en kvinde
Der bader i
Atlanterhavet
Bader dovent
i min
Øjenkrog
Hun lader mig
Bade så længe
Så længe
At jeg kun går til
Navlen
Så længe
Jeg kun går
Hende til navlen
Hun rusker mig
Når hun ikke kan
Mærke mig
Rusker mig så det
Gør ondt
Hun kan ikke lade
Være
Med at ruske
Når hun er ulykkelig
Jeg lægger fingrene
På sårets kanter
Og klemme det let
Smerten er den samme
Som da min mor lagde
Snittet
For alt for længe siden
Hendes fingre begravet
I mit kød
Jeg får lyst til
At give min kvinde
Skylden
Give hende ansvaret
For såret i
Mit bryst
For den sorte
Magi der binder
Mig til den usynlige
Totempæl
Gud ved at hun
Har flået mig
Rundt
[Fået mig til
At flikflakke
Og glemme
Tid og sted
Hun holder mig
Fast når
Jeg forsøger
At rygcrawler
Væk med glatte ord
Med blodplettet hår
Med flækker i læben
Hun beder mig elske
Hende selv når
Hun flår mig et
Nyt røvhul
Selv når hendes
Bølge af kærlighed
Trækker sig tilbage
Bag ved tredje revle
Jeg kan ikke holde
På hende
Lige meget hvor
Meget jeg glatter ud
Jeg kan end
ikke omkranse
Hende
Selv når jeg gør
Mine arme kilometer
Lange
Tappert må jeg lappe
Mine egne huller
Indtil luften
Fra hendes lunger
Når helt ned i min
Kulkælder sort
Og fylder mig med
Uønsket håb