Barske bindinger · 2025
Systematisk
Min kæreste spørger
Mig igen og igen
Hvorfor jeg ikke
Kan skrive om
Hvordan min ekskone
Slog og mishandlede mig
Hvordan hun systematisk
nedbrød mig
gennem 12 lange år
og hvordan alting
blev forvandlet
indeni og uden på
hun kan ikke forstå
hvorfor den fortælling
ikke går igen
som et sneglespor
gennem alle mine
digte
men hvordan skulle
jeg kunne skrive om
hendes slag
uden også at skrive om
mit eget svigt
mine egne løgne
hvis jeg var et offer
så var hun det
vel også
selvom de blå mærker
sad på min ryg
så bar hendes sjæl
mine bidemærker
for hvordan skulle jeg
kunne dele de øjeblikke
vi havde sammen
uden også at dele
min egen naive
ubevidste skyld
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.