Lapis Lazuli · 2024

Sylespids

Følte mig så speciel

Følte at det vi havde

Var så unikt

Både smerten

Og lykkerusen

Ingen forstod

Os

Ingen forstod

Vores lidelses

Korstog

Kanten jeg slog

Mig på var

Det stof

Alle store

Kærlighedssange

Var skabt af

Og så en fredag

Aften fandt jeg

En obskur

Amerikansk

Hjemmeside

Hvor en kvinde

Der hverken var

Psykolog eller

Terapuet

I pinagtige detaljer

Beskrev vores

Forhold

Fra første vilde

Intense møde

Hvor du ifølge hende

Skabte den perfekte kvinde

Hende jeg ikke kunne

Modstå

Ikke havde en chance

I mod

Til sidste dramatiske

Skovbrand

Hvor du beskød mig

Nådesløst med diagnoser

For at kunne komme væk fra

Mig uden nogen skyld

Du gjorde det bestemt

ikke for

At være ond

Ikke for at

Manipulere mig

Som sådan

Du gjorde for

at kunne føle dig

Bare lidt tryg

Sådan fortsatte hun

Med at

bekrive

vores 14

Måneder

Det blev pludseligt

Meget

Klaustrofobisk

At opdage at vi

pludseligt havde været

Tre i det alt for

Lille rum

Jeg græd mens

Jeg læste hende

Beskrive din borderline

Lignende adfærd

Jeg græd fordi jeg

Ville have ønsket

At vi havde vidst det

Mens vi stadigvæk

Dansede

Jeg brændte for at

Sende dig et

Link til det

Som en i helvede

Brændte det

Jeg er sikker på at

Det link ville

forandre dit liv

Men der stod det

Sort på hvidt

Med den tørre

Amerikanske kvindes ord

At det var det dummeste

Jeg kunne gøre

At du ville afvise

Det

Nej værre

Dit defensive skjold

Som jeg ikke havde

Fattet var en sylespids

Barriere mellem os

Før nu

Ville hakke

Alle mine gode

Intentioner

Brage dem til skamme

Få dig til at

Afvise alt

Som sukkersødt pis

Udtalt af en forstyrret

Syg person

Kun ude på at skade dig

Jeg læste utallige

Mænds beretninger

som var så tæt på

Vores historie at det gav

Mig myrekryb

Du havde ikke en chance

Jeg havde ikke en chance

Vi havde ikke en chance

Den eneste trøst

Var at kvinden

Skrev at kvinder som du

Med borderline

Lignende adfærd

Kunne elske

At den kærlighed

Jeg mærkede

Og den kærlighed

Jeg havde følt for dig

Var ægte

At din forstyrrelse til

Trods

Så var alting ikke

En illusion

Jeg græd endnu

En gang for dig

For os

Græd over det magiske

Menneske

Som var alt for

Menneskelig

Til at turde

Blive i kontakten

Med mig

Efter jeg så dig

Lige som du var

120224

TK // LIVE
Læs Se