Et barsk forhold · 2022

Svagt skælvende vandoverflade

Det er svært
at komme efter det
Al vores gøren
At komme efter det
du gjorde ved
min krop
er som at være
indfiltret i en
purpurfarvet
faldskærm
Det er svært
at komme efter det
når en anden mand
fylder dig ud
og jeg forsat hører
din forskruede
stemme i mit hoved
som en vidunderlig klang
af fjerne detonationer
Prøv at komme
efter det
sammen med to pansere
på bagsædet
hen på morgenen
efter vores
berømte nulpunkt
Jeg gider ikke en gang
komme efter dig
som du står der
med kjolen gledet ned
til anklerne
Det er svært at komme
forbi
når du har en kæmpesol
inden i dig
og jeg gemmer mig
bag en svagt skælvende
vandoverflade
Lad mig komme efter
det
Den djævel der bor
i dit skød
som visker
at det er umuligt
at komme efter Roxy

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se