Stumt stak ting

Der stod vi I køen
En slange række af
Mennesker
Med tomme blikke og
Læder stroppe
Spændt om kroppen
Min mave var bar og
Din hånd i min
Var varm og forventningsfuld
Manifest skulle være
En Folke sexfest
En fejring af seksuel
Frigørelse og mod
Vi kunne forestille
Os glitter og velour
Vi kunne drømme om
Kroppe pakket ind
I skygger
Øjne bag masker
Der indbød os til
At se dybere
Hvad mødte os
Var en lagerhal i
Glostrup
En karavane på
Vej mod gedemarked
En alt for tidlig
julefrokost
Iklædt alt for
Lidt tøj
Mennesker der minglede
Mellem andre
Mennesker
Bumpede tavst ind i
Næsten nøgne kroppe
Mens de så på andre
Mennesker
Der slog på hinanden
Eller stumt stak ting
op i hinanden
Det var som
En kunstudstilling
Med levende modeller
Men uden et objekt til
At give kunstværket liv
Uden en kunstner til at
Sætte rammen
Og uden et øje
Til at se og fordøje
Fordi vi alle var ufrivillige
Statister i et stykke
Ingen af os forstod
Vi to forstod kun
At det der betød noget
Var båndet mellem os
Vores tunger fandt
Igen og igen
Et varmt mål
En sikker havn
Midt i al neonlyset
Vi søgte efter
Et levende blik
Nogen der var til stede
Men alle var midt i
At optage deres
Egen private film
Vi lagde os i mørket
Blandt andre kroppe
Og var helt alene
De kunne lige så
Godt have været
Skabt af vores
Fantasi
Pikke blev suttet
Og fisser blev slikket
Men intet nyt liv
Blev skabt
Ingen ægte nye forbindelser
Kun gentagelser af
Det folk havde med
Sig da de trådte ind
Din krop i fiskenettet
Stod helt skarpt
Mens rummet
Flimrede forbi
På en gudsjammerlig
Sjofel måde
Jeg delte ud af mine
Sidste løgne
Til min lille
Pose løgne
Var tom
Du lod mig tale
Dem ud i rummet
Holdt mig mens jeg
Skriftede de sidste
Befængte hemmeligheder
Du roste mig endda
Til jeg fik
Solpletter i øjnene
Og lige der forvandlede din
Tillid i mig
Mit indre barn
Der elskede at tænde
Ild og slukke ild
Sig til en mand der
For første gang forstod
Værdien af at
Være sandfærdig
At sandheden kunne sætte
Mig fri
Og åbne døren til at
Blive set
Set og rørt
Som den jeg var og ikke
Den jeg så desperat havde
Forsøgt at lade som om
Jeg var
Selv overfor min
Elskede der havde
Givet mig sit hjerte
Og stolet på mig
Fra første færd
Lige der trængte dine
Stråler
Ind og opløste noget
Mørkt
Lige der mellem
Kopulerende par
Der parrede sig
Ind i glemslen
En frysedisk blev
Slukket
Måske for altid
Og en stille tøen
Kunne begyndt
Dybt inde i mit
Fastfrosne sjæl
Vi tog hjem
Og fandt den
Liderlighed
I dobbeltsengen
Som vi havde
Savnet så inderligt
På betongulvet
I timevis
Lod vi os
Overvælde af
Den flamme
Vi sammen skabte
Med vores porøse kroppe
Og vi tænkte
på hvor simpelt
dog livet kan være