Barske bindinger · 2025

Stenkast

Jeg skriver og skriver

Taler og taler

Får et latteranfald

Mens jeg rabler dette Sludder af

Dette sludder uden den Fjerneste ide om

Hvad helvede dette Går ud på

Lader mig drive Hjælpeløst rundt

I fortidens flod En flydende drøm

Jeg svinger en kødøkse Uden at den rammer antydningen

Af kød eller blod

Jeg tæller og tæller Alle de former for

Abstrakt død som en Slags højere matematik

Der er noget overnaturligt Ved alle de levende mennesker

Som de løber rundt der I deres skyttegrave

Jeg står stille der midt i Skoven af kroppe

Midt i kulden

Føler mig spinkel meget spinkel

På facaden overfor Står der:

Flyt dig så jeg kan gro!

Gro så jeg kan flytte mig!

Jeg stirrer på de ord Til jeg næsten bliver flov

Over at pisse tiden væk

Med at snakke fanden et øre af

Det hele er bare et Stenkast på en kirkegård

TK // LIVE
Læs Se