Splinter

Vi står i gangen

Glasskår overalt

Vi er fakirer

Dog ganske forsigtigt,

Knasende

Vi kan ikke se hvad

Der er sket, endnu

Ingen har set noget

Ingen hentydninger

Selvom at

vi har lært

Lektien

At tie er alt vi ved nu

Men hvor kom alle de

Splinter mellem os så fra?

Vi er slukkede vulkaner

Dækket af sod

Den virkelighed vi ikke vil

Acceptere

Pulveriserer os

Det værste er ikke mørket

Mellem os

Men lyset

Vi er helt uforberedte

Vi knaser gennem glasskår

Et helt

ulevet

knust liv

En banegård af stationer

Vi aldrig når frem til

Det er selvfølgelig også ok

Inde i stuen står vores

Dobbeltgængere

De kysser inderligt

Og danser stille rundt

De vil få det helt perfekt

Sammen visker du

Nej de bliver bitre som

Os

Færdige fordi kun biologien

Eksisterer for dem som for os

Den evige runddans

Selv for dem der kysser nu

Vil

kærlighedensbog

Løbe tør for salmer

For den ægte kærlighed

Er langsom

Aldrig et

knockout nummer

aldrig en rasende anklage

Men derimod en overdådig

Profeti

Og lige der hører jeg

Døren

smække

bag dig

Jeg vil savne os så

Længe jeg lever

Os som vi faktisk var

Pilgrimme iklædte

Møgbeskidte fedtede klude

Ja den rene udslettelse

0905