Som eucalyptus dråber

Som eucalyptus dråber
På en åben grill
Efterlader vi os kun den svageste
Spor efter os
Som en bagatel man uforvarent
Kasserer uden overhoved at bemærke
At det var så livet
Det liv man havde og fik
Hvorfor tror vi alt er uforanderligt
Når livets essens er forandring
Når livet er født ud af ilden og smerten
Og kun støvet er vores følgesvend ind i evigheden
Hvorfor tror vi at vi alene vil blive husket
At vores skæbne er ulig alle andres
Og vi ikke også en dags skal omgives
Af mennesker som mindes os og siden går hjem