Digte i mol · 2016

Selvforglemmelsen

Selvforglemmelsens
glas klare øjeblikke
sorte pletter for øjnene
mens mit ego fordufter
Herfra kan man ikke
se andet end din bløde
hud. Herfra kan jeg lade
tidens tand stå stille
Herfra kan jeg se hvor
smitsom kærligheden er
herfra udspringer det
jeg ikke kan måle
Varmen fra din hud
forvitrer mine gerrighed
dine øjnes nåde gennemborer
min troløshed
Hold om mig sirene
til natten er forbi
hold om mig til dagryet
kæler os sammen

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se