Sanselige julemysterier

Mine venner og jeg

Kalder tit de uindviede

For mugglere

Vi griner af dem

Alle de dumme simple

“Normies”

Men midt i alt vores

Hån over deres hjælpeløshed

Hjemsøges vi af

Nostalgi

Måske er vi alt for meget på

Hjemmebane i vores

Ophøjede troldmand Slot

Til at opfatte den forvisning

Vi tildeler os selv

Samtidig med dommen

over alle de andre

Måske er vi de smalsporede

Ledt på afveje

Fordi vi engang blev

Udstødt af flokken

Giver det os så ret

Eller ligefrem pligt

Til at udstøde de andre

Fra vores hjertesæk

Ville det ikke være hjerteløst?

Måske burde vi give

efter for den hjemve

vi alle mærker

Binde snoren op

Den der skulle sikre os

Mod hjertekvababbelse

Turde se vores medmennesker

Som sanselige julemysterier

I stedet for uønsket julepynt

Gør os selv til livgarden

i julens hjemmeværn

I stedet for at himle

med øjnene

Kan vi sende

inderlighed til hverandre

Mine venner og jeg

Var ingens kæledægge

Men sukker inderst

inde efter at være

Nogens hjertebarn

Måske er vi alle bare mugglere

Hjerteformedefrø

I Hinandens pilgrimkåbe

Julen plager mig

Og det er pisse ærgerligt

Fordi Jesus virker som

En ret fed fyr

Alt det der med nåleøje

Og rige

Rimer sgu ret meget

På badass gangster

At tale de fattige og slaverne sag

I en tid der dyrkede

De magtfuldkommende

Som guder

Er ved Gud revolutionært

Bevares vi er kun mennesker

simple dyr

Og vi fortolker frit fra leveren

Specielt efter et par snaps

2024 år efter frelserens fødsel

Bør vi dog huske det grundlæggende budskab:

At der skal være plads til alle

Lige meget hvor plagsomme

Vi synes

Vores naboer er

Måske er det netop

Pjokket ved siden af

Vi mest af alt burde

Binde et julehjerte med

Lad os bytte frakker

Og med Julekugler i håret

Gå ned ad gaden med vores

Nyfundne muggler

Ven under armen

Mens vi synger om kap