Evighedsdigte

Sandstorm

Hvordan holder man det ud, strakt ud i arm, det som er mellem os, som en gennemgangspassage, en ensomhedsfølelse så stærk, under dynen og lukkede øjne, der er ingen, der ved at jeg er her, at jeg er her, så meget er sikkert, ingen ved at jeg er her, indtil vi bare er en lille plet af ubehagelig støj, glemt væk i en sandstorm på hovedpuden, det er en helt almindelig hovedpude, uden symboler, og begreber, bare et lille stykke kød, flimmer på skærmen, der glinser i mørket, i modsætning til os, fuldkommen afsondret, jeg venter tavst med undertrykt åndedræt, der er ingen, der ved at jeg her…..
10/10 2019

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se