Digte i mol · 2016

Sammenfiltrede hænder

Hvad er en fejltagelse?
Det spørge du mig om
I tusmørket mens de
Gule blade bader os
Måske for sidste gang,
Bag skolen spiller
Drengene bold
Uden skam
Det ser jeg tydeligt
Og mindes alle
Dine fejl
Mine er blæst væk,
En hund gør
Tæt på,
En myre på min sko
Dør nådesløst,
Var det en fejl?
Du knuger lydløst
En tåre
Jeg lytter til dens
Efterdønning i skoven
Endnu en stamme
Falder hvor ingen
Bemærker det
Og lander på
Ryggen
En sorgløs død,
Husenes vægge falder
Udad
Skolens facade
Glider som en flod forbi
Murbrokker og forsømte
Efterår og
Fejltagelser ingen turde
Tage,
I ly af mørket
Sejler vi væk
Et ternet viskestykke
Vores sejl
Sammenfiltrede hænder
Roret der navigerer,
I dit hjerte fødes månen,
At flygte fra åndedrættet
Er en fejltagelse visker jeg
10/10-2018

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se