Purung

Gid sneen endnu lå derude på byens tage
På pletter af nøgne røde tagsten,
Inden nogen fik ideen at det var bedre at sprænge hele molevitten i luften,
Så de arme mennesker i svampede brandfælder,
med liv fyldt med kaos og slitage,
kunne smage græs,
snedækket græs, igen,
fyldt med håb og lys og luft,
Flække de tavse rækker af boligblokke,
og lyne op for det hele,
lade de olivengrønne vægge, den lyse fadøl og det kridhvide sandwich brød sprøjte ud over de fertile parkeringspladser
Som om forstaden var pure ung igen,
Lydene af livet udenfor er endnu sneklædt
23/12 2019 insta