Opløst i glas

Kan jeg tillade mig Selv at blive romantisk At lade os Filtre ind i hinanden Når ingen af os Ved hvem den Anden er

Tillade mig selv At mærke smerten når du lukker Dit hjerte Når din hjerne går På tynde ben Og forsøger at læse I kaffegrums

Tillade mig at holde Fast når du tager Mig i armen og Støder hoften Ind i mig Så jeg spilder Ud på det tørre græs

Tillader mig selv at Nyde synet af dine Bryster uden at kigge Væk uden at se på De andre der ligger Til skue

Tillader mig at holde din hånd Indtil jeg mærker din Kind mod mine fingre Din stemme knaser Næsten uhørligt Men jeg hører det Uden omveje

Tillader mig at stikke Fingrene ned på Bunden ned til Al den snavsede Opvask ingen af os Helt magter at erkende

Tillader mig selv at Blive opløst i et glas Vand mens jeg kigger I bakspejlet indtil du Trækker vejret stødvist På mit grå hår

Tillader mig selv at Stemple mine kort I din maskine Til alt der er tilbage Er huller Til hullerne er fyldt Med ømmepunkter