Opløst i glas

Kan jeg tillade mig
Selv at blive romantisk
At lade os
Filtre ind i hinanden
Når ingen af os
Ved hvem den
Anden er
Tillade mig selv
At mærke smerten
når du lukker
Dit hjerte
Når din hjerne går
På tynde ben
Og forsøger at læse
I kaffegrums
Tillade mig at holde
Fast når du tager
Mig i armen og
Støder hoften
Ind i mig
Så jeg spilder
Ud på det tørre græs
Tillader mig selv at
Nyde synet af dine
Bryster uden at kigge
Væk uden at se på
De andre der ligger
Til skue
Tillader mig at holde din hånd
Indtil jeg mærker din
Kind mod mine fingre
Din stemme knaser
Næsten uhørligt
Men jeg hører det
Uden omveje
Tillader mig at stikke
Fingrene ned på
Bunden ned til
Al den snavsede
Opvask ingen af os
Helt magter at erkende
Tillader mig selv at
Blive opløst i et glas
Vand mens jeg kigger
I bakspejlet indtil du
Trækker vejret stødvist
På mit grå hår
Tillader mig selv at
Stemple mine kort
I din maskine
Til alt der er tilbage
Er huller
Til hullerne er fyldt
Med ømmepunkter