Barske bindinger · 2025

Nøglehul

Er omringet af nøglehuller

Vender mig om

Det mislykkes

Som så mange gange før

Skubber mig selv ud i verden

Også selvom vi havde svoret

at elske for altid

Løfter afgivet

så tynde som papir

Gennem en hel uendelig sommer

Gennem et nøglehul toner du frem

Det fylder mig med den

sorteste fortvivlelse

Hvis jeg bare havde vidst hvor

Vi ville ende

Havde jeg vendt om

Vendt mig om

Forsøger at kigge gennem et

Andet nøglehul

Men de er alle

fyldt med

Glasklare minder om dig

Den tid vi skulle få

Og den tid vi fik

Mit øje vender tilbage

Til din dæmoniske kilde

Gennem et nøglehul

Sværmer en sky af ektoplasma

Din hede mund millimeter væk

Lige meget hvor jeg løber hen

Kommer jeg ikke ret langt

Min eneste udvej

Er at miste min identitet

Flygte fra mig selv

Fordi mig selv er inficeret

Med dig og med Blur

Lægger øret til til dørkarmen

Damon synger

Synger om at miste

Det kan jeg kun alt

For godt relatere til

Det gør han næsten hele tiden

Undtagen når du visker i mine

Drømme med dine hekse læber

Forsøger at opføre mig

Som om jeg virkeligt ER forsvundet

Begraver mig i

Mad

Frisk luft

Solskin

Mit eget selskab

Men hver morgen

Vågner jeg op

Såret og forvildet

I samme rum

Fyldt med nøglehuller

Det hele er så grotesk

At jeg begynder at griner

Og så med et holder

Skriget pludseligt op

Det hele fortsatte på den måde

I et par uger

Pinagtigt var at sige det mildt

Fik undertiden et anfald af gråd

Dit fantom satte sig jævnligt

overskrævs på min skyldfølelse

indtil jeg bgyndte a

TK // LIVE
Læs Se