Barske bindinger · 2025
Nøglehul
Er omringet af nøglehuller
Vender mig om
Det mislykkes
Som så mange gange før
Skubber mig selv ud i verden
Også selvom vi havde svoret
at elske for altid
Løfter afgivet
så tynde som papir
Gennem en hel uendelig sommer
Gennem et nøglehul toner du frem
Det fylder mig med den
sorteste fortvivlelse
Hvis jeg bare havde vidst hvor
Vi ville ende
Havde jeg vendt om
Vendt mig om
Forsøger at kigge gennem et
Andet nøglehul
Men de er alle
fyldt med
Glasklare minder om dig
Den tid vi skulle få
Og den tid vi fik
Mit øje vender tilbage
Til din dæmoniske kilde
Gennem et nøglehul
Sværmer en sky af ektoplasma
Din hede mund millimeter væk
Lige meget hvor jeg løber hen
Kommer jeg ikke ret langt
Min eneste udvej
Er at miste min identitet
Flygte fra mig selv
Fordi mig selv er inficeret
Med dig og med Blur
Lægger øret til til dørkarmen
Damon synger
Synger om at miste
Det kan jeg kun alt
For godt relatere til
Det gør han næsten hele tiden
Undtagen når du visker i mine
Drømme med dine hekse læber
Forsøger at opføre mig
Som om jeg virkeligt ER forsvundet
Begraver mig i
Mad
Frisk luft
Solskin
Mit eget selskab
Men hver morgen
Vågner jeg op
Såret og forvildet
I samme rum
Fyldt med nøglehuller
Det hele er så grotesk
At jeg begynder at griner
Og så med et holder
Skriget pludseligt op
Det hele fortsatte på den måde
I et par uger
Pinagtigt var at sige det mildt
Fik undertiden et anfald af gråd
Dit fantom satte sig jævnligt
overskrævs på min skyldfølelse
indtil jeg bgyndte a