Natten er lang når Nat

Natten er lang når Nat
Ruller sit garnnøgle ud
Hun elsker at elske
Alle dem hun forbinder
sig med
Med modig beslutsomhed
Har hun elsket så meget
At det har krævet
Blæk på blæk
Men på trods af
At hendes milde
Varme blev mødt
Med afsky
Har hun aldrig fået
Kærlighedsfobi
Måske fordi hun har
Tvillinge sjæle boende
I sin spinkle krop
Hun ser alt men uden
At dømme
Hun spreder skønhed
Og samler alle om sig
Men tag ikke fejl
Af hendes smilerynker
Og krøllede charme
Hun har skjulte rum
For dem der tør kigge
Under hendes boblende
Overflade
Rum som kun de
Færreste tør åbne
Døren til men alle
Mænd hemmeligt
Drømmer om
Natten er aldrig
Kold med Nat
Hun er den fødte
Livsnyder
Hun slubrer livet i sig
Med en kats selvfølgelighed
Grådigt og hun skam
Hendes ar er mosaikker
Af den smerte hun har lidt
Og det kort man skal
Følge hvis man vil
Vinde hende hjerte
Natten hun strikker om en
Mens hun elsker
Så inderligt
Indeholder tråde
Af alle farver og
Når hun først går i gang
Giver hun aldrig slip
30/8