Natten er lang når Nat

Natten er lang når Nat Ruller sit garnnøgle ud Hun elsker at elske Alle dem hun forbinder sig med Med modig beslutsomhed Har hun elsket så meget At det har krævet Blæk på blæk Men på trods af At hendes milde Varme blev mødt Med afsky Har hun aldrig fået Kærlighedsfobi Måske fordi hun har Tvillinge sjæle boende I sin spinkle krop Hun ser alt men uden At dømme Hun spreder skønhed Og samler alle om sig Men tag ikke fejl Af hendes smilerynker Og krøllede charme Hun har skjulte rum For dem der tør kigge Under hendes boblende Overflade Rum som kun de Færreste tør åbne Døren til men alle Mænd hemmeligt Drømmer om Natten er aldrig Kold med Nat Hun er den fødte Livsnyder Hun slubrer livet i sig Med en kats selvfølgelighed Grådigt og hun skam Hendes ar er mosaikker Af den smerte hun har lidt Og det kort man skal Følge hvis man vil Vinde hende hjerte Natten hun strikker om en Mens hun elsker Så inderligt Indeholder tråde Af alle farver og Når hun først går i gang Giver hun aldrig slip 30/8