Når ordene stopper

Og kinderne får tusmørkelød
Mens tiden står stille
På varme våde sten
Ubrydelige løfter gives
Mellem kirsbærblomsternes
Drømmende suk
På vejen til Getsemane
Frivole drillende androgyner
Ælter lyset tykt
Mens vi haster op ad
De dunkelt klæbende glastrin
Manegen er sat
Salen er fyldt
I projektørens genskær
Griber vi nuet og sætter sjælen fri