Når jeg ser din ryg

Når jeg ser din ryg
Når jeg hører dine
Skridt forsvinde
Ned af den kolde
Beton gang over
Øresunds station
Så vælde mine
Øjne op
De vælder op
Med lyksalige tåre
Når du forlader mig
Med dine næsten
Voksne skridt
Så ser jeg barnet
Jeg holdt
Så hører jeg dit
Første åndedræt
Så lytter jeg målløst
Til en målestok
Jeg hverken kan forstå
Eller fatte
Som bliver levende
Gennem
Vores dans
Gennem tiden
Jeg levede for at du skal
Leve
Du lever for at
Min død skal give
Mening
Jeg står fortabt
Tilbage
Mens du forsvinder
Rundt om hjørnet
Fordi jeg ikke kan
Skuldre den smerte
Som du skal bære
Gennem livet
For dig
Min kærlighed er ægte
Men den er filtret
Ind i den hyletone
Som min mor
Din farmor
Efterlod indeni
Mig
Som en knust pære
Jeg netop
Ikke kan nå
Ikke engang
Når jeg står på
tæerne
Der er noget
Dybfrosset
Over den måde
Jeg møder dig på
Som om jeg bærer
min mors
panderynker
som om
hendes mørke
bliver til en dør
en dør hvis
nøglehul
jeg betragter dig
gennem
jeg ville ønske jeg
kunne omfavne dig
og ikke blot
flæbe i dit fravær
jeg ved godt jeg gemmer
mig
bag en skal
en skal
der er den dør
min mor lærte
mig
var det eneste
håndgribelige
bevis på
hendes tilstedeværelse
som var neste måde
jeg kunne mærke
hendes kærlighed
du skal vide at
du betyder al
verden for mig
at din eksistens
i verden
betyder
at al den
smerte
som jeg har
oplevet
bliver opløst
om kun for et
sekund
At se dig
forlade mig
på det kolde
transit
knudepunkt
bliver til sød
honning
fordi
fordi jeg ved
at du eksisterer
derude i verden
også selvom
jeg ikke selv
kan se dig
blomstre
fordi mit liv
og mine kvaler
og den emotionelt
invalide mor
jeg har måtte
bøde for
bøder for
bliver til
en følelsesløs
muskel
en død arm
hvis nerveender
har trukket
snegle spor
spor gennem
hele mit
liv
din blotte
tilstedeværelse
vækker de lemmer
jeg alt for længe
har sovet på
intet ved
at se dig
gå din fremtid
i møde
føles
dog
dødt
Tak fordi
Du får tårerne
Frem
Når jeg ser din ryg
At se på dig
Og dine søskende
Er som at bevidne
Det mirakel
Det er når et agern
Man har sået
Og Bliver til en skov
Jeg ser hele
Mit stamtræ
Passere revy
Mens du forsvinder
Men ikke fra
Mit hjerte
At være din far
Er det fineste
Jeg nogensinde
Har oplevet
Og nogensinde
Kommer til at opleve