Nålen

Døden er fysisk
Den er lige der
I den døde hud
På min nye tatovering
Døden blotter sig
I det hvide blæksprutte
Kød jeg efterlod igår
Mæt af dage
Døden griner af mig
Når jeg blindt griber
Nålen og ridser
En anden mands ansigt ind
Døden dvæler ikke
Den høster celler
Og sjæle, splintres
I myriader af super novaer
Døden kæler for
Min forkant, vælger at
Give op, komme igen, senere,
Efterlader mig genkendt
Døden er gammeldags,
Det må den være,
Fordi i dens kølvand
Er der kun fortid
Jeg skyller den døde
Hud af, renser min negl
For sortfarvet død,
Sluger døden i en slurk
5/6-2019