mærker flammerne

At drømme om Mars
At turde drømme om dens
Ensomme raviner
Og iskolde solbrændte
Skråninger der
Griner svedent
Gennem
Sved der siler og
Efterlader zikzak streger
På min brune hud
Og Minder mig om
Afstanden mellem mine
Asymetriske tæer
Men
Jorden står i brand
Et sted langt væk jeg
Ikke længere kalder hjem,
alt jeg tænker på
Er at jeg er et stykke
Kød fuld af vand og luft
Og liv og spindelvæv og stål,
Rækker hænderne op
Og mærker flammerne
Fra den unaturligt røde sol
der langsomt slukkes
I en sødmefuld nedstige
Mod min rustmelerede hud
Himlen er et sort gitter
Højt oppe
Som klonede papegøjer
Hemmelighedsfuldt kaster
Sig ud fra,
Drømmen om Mars
Er en koncentrationen
En modsigelse
Et hemmeligt sprog
Uvurderlige noter skrevet på
Brændende papir
Jeg skriver drømmen ned
Alting er alligevel blødt kød
Lavet af spindelvæv og stål
29/6-2019