Lytter til podcast

Lytter til podcast Der fortæller mig At jeg skal læne mig ind I smerten

At smerten ikke er min fjende Men i stedet det fundament jeg Burde bygge mit liv på

Jeg får at vide at Smerten er noget jeg Burde dvæle ved

At jeg ikke skal flygte fra Smerten Men derimod sænke farten

Så jeg rigtigt kan nyde De små lækre nuancer Af smerten der gennemsyrer Min krop

Manden der forkynder denne Sandhed via min Soundcloud app Sidder i rolige omgivelser På Manhattan hvor han er Født og opvokset

Via hans hjemmeside kan jeg Forstå at han har overlevet Ikke bare en men to kræft udbrud: En rigtigt overlever!

Dette sætter ham åbenbart i stand Til at konkludere Jeg derimod hænger som en Død med næbet

Ikke så død som den Iranske Demokratidemonstrant Jeg så et billede af hængende fra en kran

Jeg tænker på om Manhattan prædikanten gennem Sit hvide privilegerede Liv har lært noget Der kan forklare den slags Meningsløs ondskab

Jeg kan ved gud ikke forklarer den slags hverken med ord eller fagter

vælger opildnet af min smerte at bekymre mig Mere om hvorfor ingen Vil trykke mine digte End om hvordan Jeg kan stoppe Menneskerettighedskrænkelser I et fjernt fremmed land

Men alligevel kan jeg ikke Glemme den unge 23 årige Mand hvis liv sluttede Brat i går

Hvis lig styret i Teheran har Helt bevidst har ladet Stille til skue Hængende fra en Leibherr kran

Hvad mon prædikanten Kunne lære Den unge mand om At læne sig Ind i smerten?

Eller er jeg uretfærdig I min sammenblanding Af de to verdener Det er jo ikke som om Jeg er på gaden Og kæmper for kvinders Rettigheder i Iran

Måske bør jeg flette Næbet og hælde mig selv Ned i bageform

Blive til et viskelæder Der kan udviske Indtil jeg bliver Mutters alene og har solgt det hele