Lytter til podcast

Lytter til podcast
Der fortæller mig
At jeg skal læne mig ind
I smerten
At smerten ikke er min fjende
Men i stedet det fundament jeg
Burde bygge mit liv på
Jeg får at vide at
Smerten er noget jeg
Burde dvæle ved
At jeg ikke skal flygte fra
Smerten
Men derimod sænke farten
Så jeg rigtigt kan nyde
De små lækre nuancer
Af smerten der gennemsyrer
Min krop
Manden der forkynder denne
Sandhed via min Soundcloud app
Sidder i rolige omgivelser
På Manhattan hvor han er
Født og opvokset
Via hans hjemmeside kan jeg
Forstå at han har overlevet
Ikke bare en men to kræft udbrud:
En rigtigt overlever!
Dette sætter ham åbenbart i stand
Til at konkludere
Jeg derimod hænger som en
Død med næbet
Ikke så død som den Iranske
Demokratidemonstrant
Jeg så et billede af
hængende fra en kran
Jeg tænker på om Manhattan prædikanten gennem
Sit hvide privilegerede
Liv har lært noget
Der kan forklare den slags
Meningsløs ondskab
Jeg kan ved gud
ikke forklarer den slags
hverken med ord
eller fagter
vælger opildnet af min
smerte
at bekymre mig
Mere om hvorfor ingen
Vil trykke mine digte
End om hvordan
Jeg kan stoppe
Menneskerettighedskrænkelser
I et fjernt fremmed land
Men alligevel kan jeg ikke
Glemme den unge 23 årige
Mand hvis liv sluttede
Brat i går
Hvis lig styret i Teheran har
Helt bevidst har ladet
Stille til skue
Hængende fra en
Leibherr kran
Hvad mon prædikanten
Kunne lære
Den unge mand om
At læne sig
Ind i smerten?
Eller er jeg uretfærdig
I min sammenblanding
Af de to verdener
Det er jo ikke som om
Jeg er på gaden
Og kæmper for kvinders
Rettigheder i Iran
Måske bør jeg flette
Næbet og hælde mig selv
Ned i bageform
Blive til et viskelæder
Der kan udviske
Indtil jeg bliver
Mutters alene
og har solgt det hele