Luder og lagkage

Kan det virkeligt passe
mekaniske klik
drømme uden mellemkomst
mejslet i trætte træk
sørgmodigheden i hver
en sølle medynkvækkende
transaktion ad gangen
jeg er kun en mellemhandler
mel-lem-hand-ler
klapper jeg med
let spredte fingre
mens jeg tæller mit salær
ikke urimeligt stort
næsten mellemfolkeligt
specielt hvis man medregner
svige og smerte
min ikke deres
jeg sender dem afsted
med medlidenhed
og medvind
de fattige mænd der
beriger mine piger
og jeg næsten
med mekanisk præcision
jeg puster på deres
mellemgulv
også de der melder pas
i sidste sekund
fordi konen ringede
eller dækket satte ud på
motorvejen
eller finanserne pludseligt
næsten forunderligt slap op
pigerne og jeg
trykker på pytknappen
og drikke en frisk kop
uden nogen siden at lade
vores medmenneskelighed
dykke under horisontens
mørke
at jeg er medhjælper
gør mig næsten til medfange
i dette liderlige cirkus
i medgift mister jeg
lysten til erotisk samkvem
nogle gange mediterer jeg
over hvorfor jeg ikke
føler skam
i væggen til venstre
står der et kors
og jeg minder mig
selv om at Jesus
fandt behag i
Maria Magdalena
men ikke i de
hykleriske bedsteborgere
det giver margen
til fortolkning
og dog er jeg bange
bærer på en mistanke
om at mine gerninger
en dag indhenter mig
som en stor makulator
der efterlader mig
makuleret
magtesløs
i stykker
som de mænd
jeg sælger fantasier til
vi er alle
lammede lakajer
i det mindste
tvinger jeg din
vejrtrækning
til at følge min
tekst