Luder og lagkage

Kan det virkeligt passe mekaniske klik drømme uden mellemkomst mejslet i trætte træk sørgmodigheden i hver en sølle medynkvækkende transaktion ad gangen jeg er kun en mellemhandler mel-lem-hand-ler klapper jeg med let spredte fingre mens jeg tæller mit salær ikke urimeligt stort næsten mellemfolkeligt specielt hvis man medregner svige og smerte min ikke deres jeg sender dem afsted med medlidenhed og medvind de fattige mænd der beriger mine piger og jeg næsten med mekanisk præcision jeg puster på deres

mellemgulv også de der melder pas i sidste sekund fordi konen ringede eller dækket satte ud på motorvejen eller finanserne pludseligt næsten forunderligt slap op pigerne og jeg trykker på pytknappen og drikke en frisk kop uden nogen siden at lade vores medmenneskelighed dykke under horisontens mørke at jeg er medhjælper gør mig næsten til medfange i dette liderlige cirkus i medgift mister jeg lysten til erotisk samkvem nogle gange mediterer jeg over hvorfor jeg ikke føler skam i væggen til venstre står der et kors og jeg minder mig selv om at Jesus

fandt behag i Maria Magdalena men ikke i de hykleriske bedsteborgere det giver margen til fortolkning og dog er jeg bange bærer på en mistanke om at mine gerninger en dag indhenter mig som en stor makulator der efterlader mig makuleret magtesløs i stykker som de mænd jeg sælger fantasier til vi er alle lammede lakajer i det mindste tvinger jeg din vejrtrækning til at følge min tekst