Llambías-pastichen 19

Vi har været sammen i 9 dage nu, uafbrudt, og hele min verden er nu M, alt jeg spiser og tænker på, er hende, jeg kan knapt kende forskel på hendes hånd og min mere, jeg ved jeg bør føle
Mig som verdens heldigste mand, og det gør jeg også, men vores færd var fra starten ikke nem, og det skal den ikke være fremover, vores sind er så forskellige, vores kroppe er så tæt på diametrale
modsætninger, at det helt naturligt må slå gnister, måske består mit fundament så blot af pindebrænde, jeg tror den største hindring for os, er at hvor M er ligeglad med at jeg er bedre til noget, så hader jeg når hun er bedre end mig, jeg hader at blive domineret, hvilket er paradoksalt