Lad mig smage din krop

Lad mig smage din krop Lad mig drikke af den knop Jeg ku’ ikke få nok Bare skænk op Selv når det løb Op til skyerne Og mine rim ikke Kan følge trop

Vi var trådt ind I en zone af tavshed Og jeg stak en finger I din mis jeg elskede dig Stadigvæk Uigendriveligt og Klart Selv da min madskål var tom

Kan du huske dengang Vi ikke havde travlt med At gøre hinanden forkerte Dengang vi sad overskrævs På noget betydningsfuldt Dengang du fulgte min Pik som var den en profet Gemt væk helt inde i Zeustemplet

Jeg kan huske da du Stod som en gigant Hvis æggestokke Spandt Et spin af herlighed Ud over os begge Udødeligheden syntes Inden for rækkevidde

Jeg græd og du Spandt Et helt liv af lidelse Parallelforbandt Som ørne fløj vi Frit på de Positive vibes Indtil vi stak os På sandhedens nål

Derefter så du mig slet ikke mere Gennem dine kærlighedssyge tåger vi var sejlet på grund længe før jeg tændte sengelampen og så dit forvirrede udtryk

jeg slukkede lampen igen tog en dyb indånding ville ikke gøre tingene værre ville ikke have du skulle se mig græde

mellem os lå en klud hård af andre mænds sæd du grinede om kap med døden i mørket jeg holdt hænderne mod mit hoved

jeg hagede mig fast indtil det var min eneste last jeg tog dig om livet og bønfaldt dig om ikke at blive overgivet

Det hele var sært Medgivet ingen af os kunne helt bedømme hvor kortlivet vores flamme var overgivet oplivet genudgivet vi så på hinanden og grinede

det betød ingenting