Lad mig smage din krop

Lad mig smage din krop
Lad mig drikke af den knop
Jeg ku’ ikke få nok
Bare skænk op
Selv når det løb
Op til skyerne
Og mine rim ikke
Kan følge trop
Vi var trådt ind
I en zone af tavshed
Og jeg stak en finger
I din mis
jeg elskede dig
Stadigvæk
Uigendriveligt og
Klart
Selv da min madskål var tom
Kan du huske dengang
Vi ikke havde travlt med
At gøre hinanden forkerte
Dengang vi sad overskrævs
På noget betydningsfuldt
Dengang du fulgte min
Pik som var den en profet
Gemt væk helt inde i
Zeustemplet
Jeg kan huske da du
Stod som en gigant
Hvis æggestokke
Spandt
Et spin af herlighed
Ud over os begge
Udødeligheden syntes
Inden for rækkevidde
Jeg græd og du
Spandt
Et helt liv af lidelse
Parallelforbandt
Som ørne fløj vi
Frit på de
Positive vibes
Indtil vi stak os
På sandhedens nål
Derefter så du mig
slet ikke mere
Gennem dine kærlighedssyge
tåger
vi var sejlet på grund
længe før jeg tændte
sengelampen
og så dit forvirrede
udtryk
jeg slukkede lampen
igen
tog en dyb indånding
ville ikke gøre tingene
værre
ville ikke have du skulle se
mig græde
mellem os lå
en klud
hård af andre
mænds sæd
du grinede
om kap med døden
i mørket
jeg holdt hænderne
mod mit hoved
jeg hagede mig fast
indtil det var min
eneste last
jeg tog dig om livet
og bønfaldt dig
om ikke at blive
overgivet
Det hele var sært
Medgivet
ingen af os kunne helt
bedømme hvor
kortlivet vores flamme
var
overgivet
oplivet
genudgivet
vi så på hinanden
og grinede
det betød ingenting