Digte i mol · 2016
Krav, altid krav
Krav, altid krav,
Krav om åbenhed
Og nøgenhed
Krav som nager bag dit panser
Krav, forklædt som smil
Vilde krav som du ikke
Kan forstå
Krav i solen, bag fordækte kys
Krav om dårskab,
Om dvaskhed i
månens Skygge
Krav som regn, der vasket dig fri
Krav om ægthed, om ærlighed
Krav om grønt på menuen,
om ungdommens lys,
Og det umulige i at ældes
Krav om at glemme,
Om at dykke ned, og at dyrke nuet.
fordi vi kan, eller fordi vi ikke
kan lade være
Krav fra dine læber bløde
Ordløse i mørket,
Sanseløst berusede finger toppe
Gnubber let alle mine krav i graven
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.