Knapper, små knapper fylder

Knapper, små knapper fylder
Vores liv, med mellemrum
Knapper vi trykker på
Knapper som venter på os
Knapper med lys, bag hvis
Lette strømgivende bevægelse
Ligger ukendte rum, drømmende
Og kolde i solskin fra i morgen
Runde knapper, på jakken af
En elsker, vi ikke kan lade gå
Men hvis eneste offer til os,
Er den knap vi holder i hånden.
Knappen i elevatoren, den kolde
Vilde lyseslukker, vrider sig
Under din finger, brølende
Ædende sig gennem din eneste ven
Knapper på din kjole,
Som glinser af sved, bøjede
I regnens feber stråler,
Tavshedens genfødsel i dine øjne
Venner kaster knapper,
Mens ansigtet i spejlet
Drillende græder,
Før den store søvn griber dig