Kærlighedsfrugt

Der er noget ensomt ved Min tryghed Og noget trygt ved min Ensomhed Der er noget tomt Ved dine ord Og noget ved dine handlinger Der kræver flere Ord Flere ord fra min Bedøvende mund Som du febrilsk forsøger At kysse Mens du hopper Rundt på en hoppepude Et sted syd for København På et såkaldt Kunstmuseum Fyldt med junk Og gamle busstoppesteder Jeg lukker munden Og mærker smerten Over at sulte mig selv Ned i vægt Ned i den krop Jeg drømmer om Ned i den krop Der er ukendt land Ned i den krop jeg Tror du vil have Jeg skal have Mærker uønskede følelser Vibrere gennem hele denne min forbandede krop Til følelserne er alt jeg kan mærke Til de er alt jeg er Lad mig opsluge Og tygge igennem Af giften fra dine Barmhjertige kaktuspigge Føler mig høj Påvirket som af Mescalin Dit ansigt vender Og drejer sig I min mave Føler mig tom på indehold Og fyldt op Af din kærlighed Som langsomt bliver Til kærnemælk Og siver ud af alle Mine porrer Ud på gulvet Ud over Arkens Fantasifulde Prætentiøse udstillingsmiljø Indtil hele Øresund Er fyldt med din elskovssyge modermælk Mild og nådig Og helt igennem ulidelig Du siger du vil være min Være med mig til solen Slukker og de trækker mit stik Du siger du vil bo sammen med mig Bo tæt på dette vanvid Dette kæmpedovendyr De kalder et menneske Som de kalder en skatteborger Føler mig som en uflækket Kævle fyldt med Knaster En kæltring der skændes Med Sct. Peter Selv efter dørene Til himmerige står på Vid gab Du siger der er noget Klodset sødt Over at jeg går Så meget i spagat Du hopper videre I vildskab Og jeg taber sutten Taber den ned i din kærlighedsfrugt Der er noget ensomt Noget latterligt episk Morsomt Hovkulds velgørende morsomt Ved at sprælle Så meget Blot fordi du vil kysse mig

1 Jeg har besluttet mig for at skrive En slags tyvagtig homage Til Pablo Llambias knæk prosa Poesi trilogi skrevet i perioden

2009-12 mens han var Rektor På Forfatterskolen og led af Tilbagevendende psykiske Problemer der gennemsyrer

Hele værket, på samme måde Som jeg vil forsøge at lade mine Uligevægtigheder og mentale Ujævnheder spille en hovedrolle I en stemme altid holdt i nutids ental Altid holdt fri fra høflighedsfraser

2 Jeg forsøger at tabe mig Jeg taber mig men slet ikke Så meget og så hurtigt som jeg Drømmer på trods af alle mine

Bestræbelser, M støtter mig Hun roser mig, så sent som i morges Roste hun mig til skyerne og jeg kunne Knapt rumme hendes overstrømmende

Ord, der jo egentligt kun er et udtryk for Den fælles kærlighed som mod Alle odds flyder mellem os Og som hverken min overvægt Eller manglende selvdisciplin har Kunnet lægge en dæmper på

3 Jeg læste første gang Pablo Llambias værk Monte Lema I 2020 midt under Corna krisens Første bølge, den ramte mig ikke

Hårdt, den ramte mig knapt Før jeg genlæste den året Efter, sammen med dens to tvillinger, Men der stod det pludseligt klart

For mig, hvor monumentalt et Stykke samtidslyrik Pablo havde Begået, sonet efter kulsort egocentreret Sonet, mens hans forfatter jeg ubønhørligt næsten rytmiske trampede Højderykke og banale lavpunkter frem

4 I dag så jeg mig selv gå næsten 14.000 skridt De fleste af dem på den snedækkede Parkeringsplads tilhørende NNIT

i Søborg, min såkaldte arbejdsgiver Jeg gik rundt og rundt mellem Mine såkaldte kollegaers Tomme biler, mens jeg forsøgte

At lytte til en podcast om at Lukke mening ind i sit liv Der var dog intet meningsfyldt Ved hverken podcastværtens Krav om askese eller NNIT’s Forlorne forstads gulvkalv

5 Det går op for mig, at jeg Knapt nok ved hvor jeg skal Starte, endsige ved hvad nutids ental er, jeg glemmer

Tekster hurtigere end jeg kan Nå at læse dem, selv de tekster Jeg brændende ønsker mig at indprente mig, selv de Pablo digte

jeg rent faktisk sætter pris på, men jeg ved at jeg har fat i noget, fordi jeg har gået rundt hele dagen og digtet selvom ikke et eneste ord er undsluppet helskinnet

6 Jeg ville ønske jeg kunne hænge ud med Pablo, hører hans fortæller fra et langt liv i kunstens tjeneste, specielt

hvordan han overlevede den hæslige tid efter at have indrømmet de seksuelle tilnærmelser overfor en yngre kvindelig lyriker, et møde

som kostede ham både arbejde og pladsen hos Gyldendal, pudsigt i betragtning af at jeg i går kunne læse at hun netop var blevet udgivet på Gyldendal, sådan er verden så cirkulær, han fik sikkert som fortjent, i det mindste stod han ved sit overgreb

7 Jeg blev mundtligt forlænget af min Pimp, det vil sige at jeg skal være på mit såkaldte arbejde hos NNIT frem til Udgangen af 2023, hvilket fylder mig

Med en sær blanding af modsatrettede Følelser, både en lettelse, fordi jeg Kan tjene en masse lette penge, Men også en gru, fordi dette konsulent

helvede, der startede i 2015 ikke får en ende i år, eller næste, måske aldrig, jeg dør måske som lejesoldat I en eller anden multinational koncerns tjeneste, selvom jeg drømmer om at kæmpe mig fri som Xenophon og hans ti tusinde

8 Stod op til besked fra M om At hun godt kan forstå hvis Mine ex’er blev utrygge Over min omskiftelige kommunikations

-stil, hun vil ikke helt stå ved At min tavshed i går gør hende utryg, hun holder fast i at hun kun er lidt forvirret,

selvom hendes besked bærer præg af at vores snakke de sidste par dage har flyttet tyngdepunktet i forholdet, sikkert i en sund retning, på en måde trækker vi begge vejret lidt mindre stødvist, lidt mindre hult

9 Jeg er en meget heldig mand, så hvorfor Føler jeg mig ikke synderligt heldig, En del af mig ville ønske, at jeg smadrede min krop, på en

spektakulær måde, som efterlod mig I spektakulær meget smerte, en smerte der Næsten automatiske ville kaste en skygge Af mening ud over mit dunkle liv, et liv

Levet med sammen knebne øjne Og hænderne i lommerne, mens jeg Søvngænger agtigt bevæger mig gennem Et liv jeg knapt kan mærke eller holde ud, Jeg er i den grad en meget heldig mand, Og jeg føler heldigvis intet held

10 Ser Rude Boy fra 1980, på netflix, en slags mockumentary med The Clash som vigtig biperson, som viser et Brixton i opløsning, et England under nedsmeltning, et oprør uden

retning, en Implosion af en kultur, en arbejder- klasse kultur jeg selv er født ind i, jeg kommer i tanke om min oplevelse sidste måned, hvor jeg sad på Millwalls legendariske stadion, og hørte

det udelukkende hvide publikum synge i kor, at ingen kunne lide dem, og at de var ligeglade, de var ligeglade, næsten stolte af at være beskidte dockers, sydhavns kusser, noget i mig længes efter at være en del af noget så råt og ukommercielt og ukompliceret, at være Rude Boy

11 Det ’korrekte’ at gøre, hvad fanden er det? sådan som jeg kan forstå det via sociale medier, så er det at vælge en kogebog, en manual, og holde sig til den, lige

meget hvad, uafhængigt af hvordan det føles i kroppens forskellige dele, det virker pludseligt helt vildt krasbørstigt, næsten for barsk for min nyfundne følsomhed, M siger jeg skal

lære at elske mig selv, sådan langsomt, og uden larm, uden at gøre noget for at fortjene det, jeg vil ønske jeg vidste hvordan jeg kunne lære at skelne mellem at være navlebeskuende og selvkærlig, måske er jeg bare en lykkeridder der venter på den rette malkepige, den rette spand

12 Jeg tager en test på fetlife, et amerikansk fetish website, en test jeg har taget før, flere gange, en test der skal viser mine seksuelle præferencer, få de mest beskidte sider frem, Jeg sender et link til M, som også tager den, vi sammenligner, og ud af de over 50 kategorier, så fremstår et tydeligt mønster, vi er begge ekshibitionister, begge voyeur, jeg er dog en del Mere submissive end hun, faktisk er hun 0% slave, på en måde så flugter det med alle de Skjulte tegn vi begge ubevidst har opfanget, men ikke ageret på, som om ingen af os har ville se Sandheden i øjnene , en sandhed der har stået med store blokbokstaver, alt for længe

13 På mit bord ligger Kunsten at glædes af Goliarda Spienza den italienske forfatter og feministiske ikon, en efter sigende stor og voldsom bog, for stor for hendes samtid, men tiden lader til

At favorisere de modige, jeg kan kun i glimt Åbne sidder i bogen, det er titlen der skræmmer mig, titlen og heltinden, jeg søger ikke en heltinde, jeg kan ikke rumme en heltinde

Der glædes, jeg vil så gerne kunne være den mand der med åbent hjerte, kan læse og nyde andres glæde, men jeg finder mig selv igen og igen et selvskabt vakuum, låst inde i et rum fyldt Med en udsigt jeg ikke kan forstå eller acceptere, Og alligevel glædes jeg over at hun blev udgivet

14 Tom, føler kun tomhed ovenpå en uge fyldt med nederlag, ægte og fiktive, en uge fyldt med dvælen ved potentielle skyttegrave og kister med mit navn på, med angst om at blive offer for

Spøgelsesagtige myndigheder der uforståeligt er ude efter mig, en uge fyldt med gode ting der glider af mig på som var jeg lavet af sølvpapir, som om jeg sad i en puppe, en membran, der kun

Er åben for at lukke lort ind, som en bredskygget filthat der for altid holder solens stråler væk fra mit ansigt, selv når jeg mest har brug for dem, jeg mister troen på at jeg kan slippe fri fra tomhedens tyngdekraft, som om jeg er fanget i en tomhedens tyngdebrønd, med slimede vægge

15 Fandt mig stående et sted på Amager fælled med min søn, vi stod på toppen af en menneskeskabt muddermur, jeg stod med sorte arbejdssko dækket af klæ jord, foran en menneskeskabt sø,

Eller rettere en menneskeskabt dam, jeg forsøger lade som om jeg er i natur, som om disse traktordæk inficerede jordhøje er natur, min søn lader ikke til at bekymre sig om mine kvaler, han

Vandre med vanlig selvsikkerhed, jeg følger efter, er i kølvandet på endnu en uden tvivl, og dog står han pludseligt der med sin varme lille hånd, er vi faret vild far, jeg smiler og siger vi er på væk til Søby hvor en troldmand bytter vores magiske nyfundne østersskal til et sværd, han smiler

16 Jeg holder vejret, jeg ved ikke hvor længe jeg kan, Jeg holder det hen, kan knapt holde tårerne tilbage, ser M tørre sit våde hår, og alt jeg kan gøre er at holde vejret, det er ikke meget, det er

Slet Ikke nok, men M smiler til mig, gennem mit slørede blik, ser jeg hende holde om mit hoved, det er teknisk set forår, og selv min døde altan krukke spirer, alting står for fald i mødet, jeg står

Nøgen og omkranset af alt mit habengut, M åbner en øl fra mit køleskab, spørger om jeg vil dele en med hende, jeg får lysten til at vrænge, men tænder i stedet et duftlys, sætter mig til at skrive, puster endeligt ud og føler livet trække sig gennem mig, og om lidt tager de Trump

17 Jeg har ikke skrevet længe, det føles som en evighed, men det er kun et par dage, måske er det fordi at det jeg har skrevet på det seneste ikke rigtigt har ramt mig, jeg forsøgte at skrive i Paris, men jeg var alt for optaget af M og vores dans til at kunne sætte noget meningsfyldt på papir, efteråret spøgte igen, fik hyllet os begge ud af den eventyrboble vi havde skabt siden jeg kom

ud af skabet, M tog det rigtigt pænt, pænere end jeg havde regnet med, hendes hoved eksploderede ikke, min forsinkede ærlighed var blot en seriøs ubelejlighed, der stak, stukket følte vi os nok begge, selve tures var mestendels magisk, fantastiske påfund, og en enkelt nål

18 Jeg bladrer gennem scor, forsøger at finde passende partnere til M og mit eventyr, jeg skriver som M, fordi i den verden er jeg intet værd, jeg er mest til besvær, så derfor gemmer Mig bagved hendes profil, vi griner af det, men indeni griner jeg knapt så meget, hun lever sin drøm ud, med dem, med mig, med sig selv, men jeg ved knapt hvem jeg er, så hvordan skulle jeg Kunne vide hvad jeg vil drømme om, der er tusindvis af liderlige mænd der skriver til M, dem arkiverer jeg med hård hånd, mens jeg kultiverer det lille fåtal kvinder og par, M er så elegant og sofistikeret i din kommunikation, hun inddrager mig skridt for skridt, det gør mig ærligt lidt stolt

19 Vi har været sammen i 9 dage nu, uafbrudt, og hele min verden er nu M, alt jeg spiser og tænker på, er hende, jeg kan knapt kende forskel på hendes hånd og min mere, jeg ved jeg bør føle Mig som verdens heldigste mand, og det gør jeg også, men vores færd var fra starten ikke nem, og det skal den ikke være fremover, vores sind er så forskellige, vores kroppe er så tæt på diametrale modsætninger, at det helt naturligt må slå gnister, måske består mit fundament så blot af pindebrænde, jeg tror den største hindring for os, er at hvor M er ligeglad med at jeg er bedre til noget, så hader jeg når hun er bedre end mig, jeg hader at blive domineret, hvilket er paradoksalt