Kærlighedsfrugt

Der er noget ensomt ved
Min tryghed
Og noget trygt ved min
Ensomhed
Der er noget tomt
Ved dine ord
Og noget ved dine
handlinger
Der kræver flere
Ord
Flere ord fra min
Bedøvende mund
Som du febrilsk forsøger
At kysse
Mens du hopper
Rundt på en hoppepude
Et sted syd for København
På et såkaldt
Kunstmuseum
Fyldt med junk
Og gamle busstoppesteder
Jeg lukker munden
Og mærker smerten
Over at sulte mig selv
Ned i vægt
Ned i den krop
Jeg drømmer om
Ned i den krop
Der er ukendt land
Ned i den krop jeg
Tror du vil have
Jeg skal have
Mærker uønskede følelser
Vibrere gennem
hele denne min
forbandede krop
Til følelserne er
alt jeg kan mærke
Til de er alt jeg er
Lad mig opsluge
Og tygge igennem
Af giften fra dine
Barmhjertige kaktuspigge
Føler mig høj
Påvirket som af
Mescalin
Dit ansigt vender
Og drejer sig
I min mave
Føler mig tom
på indehold
Og fyldt op
Af din kærlighed
Som langsomt bliver
Til kærnemælk
Og siver ud af alle
Mine porrer
Ud på gulvet
Ud over Arkens
Fantasifulde
Prætentiøse udstillingsmiljø
Indtil hele Øresund
Er fyldt med din
elskovssyge modermælk
Mild og nådig
Og helt igennem ulidelig
Du siger du vil være min
Være med mig til solen
Slukker og de trækker mit stik
Du siger du vil bo
sammen med mig
Bo tæt på dette vanvid
Dette kæmpedovendyr
De kalder et menneske
Som de kalder en skatteborger
Føler mig som en uflækket
Kævle fyldt med
Knaster
En kæltring der skændes
Med Sct. Peter
Selv efter dørene
Til himmerige står på
Vid gab
Du siger der er noget
Klodset sødt
Over at jeg går
Så meget i spagat
Du hopper videre
I vildskab
Og jeg taber sutten
Taber den ned
i din kærlighedsfrugt
Der er noget ensomt
Noget latterligt episk
Morsomt
Hovkulds velgørende
morsomt
Ved at sprælle
Så meget
Blot fordi
du vil kysse mig
1
Jeg har besluttet mig for at skrive
En slags tyvagtig homage
Til Pablo Llambias knæk prosa
Poesi trilogi skrevet i perioden
2009-12 mens han var Rektor
På Forfatterskolen og led af
Tilbagevendende psykiske
Problemer der gennemsyrer
Hele værket, på samme måde
Som jeg vil forsøge at lade mine
Uligevægtigheder og mentale
Ujævnheder spille en hovedrolle
I en stemme altid holdt i nutids ental
Altid holdt fri fra høflighedsfraser
2
Jeg forsøger at tabe mig
Jeg taber mig men slet ikke
Så meget og så hurtigt som jeg
Drømmer på trods af alle mine
Bestræbelser, M støtter mig
Hun roser mig, så sent som i morges
Roste hun mig til skyerne og jeg kunne
Knapt rumme hendes overstrømmende
Ord, der jo egentligt kun er et udtryk for
Den fælles kærlighed som mod
Alle odds flyder mellem os
Og som hverken min overvægt
Eller manglende selvdisciplin har
Kunnet lægge en dæmper på
3
Jeg læste første gang Pablo
Llambias værk Monte Lema
I 2020 midt under Corna krisens
Første bølge, den ramte mig ikke
Hårdt, den ramte mig knapt
Før jeg genlæste den året
Efter, sammen med dens to tvillinger,
Men der stod det pludseligt klart
For mig, hvor monumentalt et
Stykke samtidslyrik Pablo havde
Begået, sonet efter kulsort egocentreret
Sonet, mens hans forfatter jeg
ubønhørligt næsten rytmiske trampede
Højderykke og banale lavpunkter frem
4
I dag så jeg mig selv
gå næsten 14.000 skridt
De fleste af dem på den snedækkede
Parkeringsplads tilhørende NNIT
i Søborg, min såkaldte arbejdsgiver
Jeg gik rundt og rundt mellem
Mine såkaldte kollegaers
Tomme biler, mens jeg forsøgte
At lytte til en podcast om at
Lukke mening ind i sit liv
Der var dog intet meningsfyldt
Ved hverken podcastværtens
Krav om askese eller NNIT’s
Forlorne forstads gulvkalv
5
Det går op for mig, at jeg
Knapt nok ved hvor jeg skal
Starte, endsige ved hvad
nutids ental er, jeg glemmer
Tekster hurtigere end jeg kan
Nå at læse dem, selv de tekster
Jeg brændende ønsker mig at
indprente mig, selv de Pablo digte
jeg rent faktisk sætter pris på,
men jeg ved at jeg har fat
i noget, fordi jeg har gået
rundt hele dagen og digtet
selvom ikke et eneste ord
er undsluppet helskinnet
6
Jeg ville ønske jeg kunne
hænge ud med Pablo, hører
hans fortæller fra et langt
liv i kunstens tjeneste, specielt
hvordan han overlevede den
hæslige tid efter at have indrømmet
de seksuelle tilnærmelser overfor
en yngre kvindelig lyriker, et møde
som kostede ham både arbejde og pladsen
hos Gyldendal, pudsigt i betragtning af at jeg
i går kunne læse at hun netop var blevet
udgivet på Gyldendal, sådan er verden så
cirkulær, han fik sikkert som fortjent,
i det mindste stod han ved sit overgreb
7
Jeg blev mundtligt forlænget af min Pimp,
det vil sige at jeg skal være på mit
såkaldte arbejde hos NNIT frem til
Udgangen af 2023, hvilket fylder mig
Med en sær blanding af modsatrettede
Følelser, både en lettelse, fordi jeg
Kan tjene en masse lette penge,
Men også en gru, fordi dette konsulent
helvede, der startede i 2015 ikke får
en ende i år, eller næste, måske aldrig,
jeg dør måske som lejesoldat I en eller
anden multinational koncerns tjeneste,
selvom jeg drømmer om at kæmpe mig
fri som Xenophon og hans ti tusinde
8
Stod op til besked fra M om
At hun godt kan forstå hvis
Mine ex’er blev utrygge
Over min omskiftelige kommunikations
-stil, hun vil ikke helt stå ved
At min tavshed i går gør
hende utryg, hun holder fast
i at hun kun er lidt forvirret,
selvom hendes besked bærer præg
af at vores snakke de sidste par
dage har flyttet tyngdepunktet
i forholdet, sikkert i en sund retning,
på en måde trækker vi begge vejret
lidt mindre stødvist, lidt mindre hult
9
Jeg er en meget heldig mand, så hvorfor
Føler jeg mig ikke synderligt heldig,
En del af mig ville ønske, at
jeg smadrede min krop, på en
spektakulær måde, som efterlod mig
I spektakulær meget smerte, en smerte der
Næsten automatiske ville kaste en skygge
Af mening ud over mit dunkle liv, et liv
Levet med sammen knebne øjne
Og hænderne i lommerne, mens jeg
Søvngænger agtigt bevæger mig gennem
Et liv jeg knapt kan mærke eller holde ud,
Jeg er i den grad en meget heldig mand,
Og jeg føler heldigvis intet held
10
Ser Rude Boy fra 1980, på netflix, en slags mockumentary med The Clash som vigtig biperson, som viser et Brixton i opløsning, et England under nedsmeltning, et oprør uden
retning, en Implosion af en kultur, en arbejder-
klasse kultur jeg selv er født ind i, jeg kommer i tanke om min oplevelse sidste måned, hvor jeg sad på Millwalls legendariske stadion, og hørte
det udelukkende hvide publikum synge i kor,
at ingen kunne lide dem, og at de var ligeglade, de var ligeglade, næsten stolte af at være beskidte dockers, sydhavns kusser, noget i mig længes efter at være en del af noget så råt og ukommercielt og ukompliceret, at være Rude Boy
11
Det ’korrekte’ at gøre, hvad fanden er det?
sådan som jeg kan forstå det via sociale
medier, så er det at vælge en kogebog,
en manual, og holde sig til den, lige
meget hvad, uafhængigt af hvordan det
føles i kroppens forskellige dele, det virker pludseligt helt vildt krasbørstigt, næsten for barsk
for min nyfundne følsomhed, M siger jeg skal
lære at elske mig selv, sådan langsomt, og uden
larm, uden at gøre noget for at fortjene det,
jeg vil ønske jeg vidste hvordan jeg kunne lære
at skelne mellem at være navlebeskuende og
selvkærlig, måske er jeg bare en lykkeridder der
venter på den rette malkepige, den rette spand
12
Jeg tager en test på fetlife, et amerikansk fetish website, en test jeg har taget før, flere gange, en test der skal viser mine seksuelle præferencer, få de mest beskidte sider frem,
Jeg sender et link til M, som også tager den, vi sammenligner, og ud af de over 50 kategorier, så fremstår et tydeligt mønster, vi er begge ekshibitionister, begge voyeur, jeg er dog en del
Mere submissive end hun, faktisk er hun 0% slave, på en måde så flugter det med alle de
Skjulte tegn vi begge ubevidst har opfanget, men ikke ageret på, som om ingen af os har ville se
Sandheden i øjnene , en sandhed der har stået med store blokbokstaver, alt for længe
13
På mit bord ligger Kunsten at glædes af Goliarda Spienza den italienske forfatter og feministiske ikon, en efter sigende stor og voldsom bog, for stor for hendes samtid, men tiden lader til
At favorisere de modige, jeg kan kun i glimt
Åbne sidder i bogen, det er titlen der skræmmer mig, titlen og heltinden, jeg søger ikke en heltinde, jeg kan ikke rumme en heltinde
Der glædes, jeg vil så gerne kunne være den mand der med åbent hjerte, kan læse og nyde andres glæde, men jeg finder mig selv igen og igen et selvskabt vakuum, låst inde i et rum fyldt
Med en udsigt jeg ikke kan forstå eller acceptere,
Og alligevel glædes jeg over at hun blev udgivet
14
Tom, føler kun tomhed ovenpå en uge fyldt med nederlag, ægte og fiktive, en uge fyldt med dvælen ved potentielle skyttegrave og kister med mit navn på, med angst om at blive offer for
Spøgelsesagtige myndigheder der uforståeligt er ude efter mig, en uge fyldt med gode ting der glider af mig på som var jeg lavet af sølvpapir, som om jeg sad i en puppe, en membran, der kun
Er åben for at lukke lort ind, som en bredskygget filthat der for altid holder solens stråler væk fra mit ansigt, selv når jeg mest har brug for dem, jeg mister troen på at jeg kan slippe fri fra tomhedens tyngdekraft, som om jeg er fanget i en tomhedens tyngdebrønd, med slimede vægge
15
Fandt mig stående et sted på Amager fælled med min søn, vi stod på toppen af en menneskeskabt muddermur, jeg stod med sorte arbejdssko dækket af klæ jord, foran en menneskeskabt sø,
Eller rettere en menneskeskabt dam, jeg forsøger lade som om jeg er i natur, som om disse traktordæk inficerede jordhøje er natur, min søn lader ikke til at bekymre sig om mine kvaler, han
Vandre med vanlig selvsikkerhed, jeg følger efter, er i kølvandet på endnu en uden tvivl, og dog står han pludseligt der med sin varme lille hånd, er vi faret vild far, jeg smiler og siger vi er på væk til Søby hvor en troldmand bytter vores magiske nyfundne østersskal til et sværd, han smiler
16
Jeg holder vejret, jeg ved ikke hvor længe jeg kan,
Jeg holder det hen, kan knapt holde tårerne tilbage, ser M tørre sit våde hår, og alt jeg kan gøre er at holde vejret, det er ikke meget, det er
Slet Ikke nok, men M smiler til mig, gennem mit slørede blik, ser jeg hende holde om mit hoved, det er teknisk set forår, og selv min døde altan krukke spirer, alting står for fald i mødet, jeg står
Nøgen og omkranset af alt mit habengut, M åbner en øl fra mit køleskab, spørger om jeg vil dele en med hende, jeg får lysten til at vrænge, men tænder i stedet et duftlys, sætter mig til at skrive, puster endeligt ud og føler livet trække sig gennem mig, og om lidt tager de Trump
17
Jeg har ikke skrevet længe, det føles som en evighed, men det er kun et par dage, måske er det fordi at det jeg har skrevet på det seneste ikke rigtigt har ramt mig, jeg forsøgte at skrive i
Paris, men jeg var alt for optaget af M og vores dans til at kunne sætte noget meningsfyldt på papir, efteråret spøgte igen, fik hyllet os begge ud af den eventyrboble vi havde skabt siden jeg kom
ud af skabet, M tog det rigtigt pænt, pænere end jeg havde regnet med, hendes hoved eksploderede ikke, min forsinkede ærlighed var blot en seriøs ubelejlighed, der stak, stukket følte vi os nok begge, selve tures var mestendels magisk, fantastiske påfund, og en enkelt nål
18
Jeg bladrer gennem scor, forsøger at finde passende partnere til M og mit eventyr, jeg skriver som M, fordi i den verden er jeg intet værd, jeg er mest til besvær, så derfor gemmer
Mig bagved hendes profil, vi griner af det, men indeni griner jeg knapt så meget, hun lever sin drøm ud, med dem, med mig, med sig selv, men jeg ved knapt hvem jeg er, så hvordan skulle jeg
Kunne vide hvad jeg vil drømme om, der er tusindvis af liderlige mænd der skriver til M, dem arkiverer jeg med hård hånd, mens jeg kultiverer det lille fåtal kvinder og par, M er så elegant og sofistikeret i din kommunikation, hun inddrager mig skridt for skridt, det gør mig ærligt lidt stolt
19
Vi har været sammen i 9 dage nu, uafbrudt, og hele min verden er nu M, alt jeg spiser og tænker på, er hende, jeg kan knapt kende forskel på hendes hånd og min mere, jeg ved jeg bør føle
Mig som verdens heldigste mand, og det gør jeg også, men vores færd var fra starten ikke nem, og det skal den ikke være fremover, vores sind er så forskellige, vores kroppe er så tæt på diametrale
modsætninger, at det helt naturligt må slå gnister, måske består mit fundament så blot af pindebrænde, jeg tror den største hindring for os, er at hvor M er ligeglad med at jeg er bedre til noget, så hader jeg når hun er bedre end mig, jeg hader at blive domineret, hvilket er paradoksalt