Lapis Lazuli · 2024
Jernspåner
Hvad fanden er det som foregår?
Jeg elsker ingen
Sådan kan mit liv
sammenfattes
Sådan sammenfatter
Du det
jeg elsker ingen
og de er ikke tvivl;
at elske mig er et
råb væk fra en tom
parkeringsplads
sørgeligt og meningsløst
jeg kan slet ikke
elske med mindre
det indebærer at
blive forladt
Messer du
du
som forlod mig
Fire gange
og mere
du forlod det som
var os
men jeg var der slet
ikke slet ikke
ikke
slet ikke
overhoved
jeg gemte mig
For dig
og du legede skjul
med et spøgelse
et spøgelse uden konturer
jeg mærker efter
og mærker slet
ingenting slet intet
overhoved
Mens dine ord
Svæver over afgrunden
mit liv er ikke startet
mit liv kan ikke slutte
mit liv er en drøm
Nu skifter du tone
Og retning
Nu kan jeg ikke holdes
ansvarlig
fordi mit kød
drypper af ligegyldighed
mit liv er er en
youtube kanal
mit liv er en ældgammel
blogger uden tablet
mit liv er en
yoga klasse på speed
Mit liv er ikke længere
Mit men dit
Ikke længere
Rigtigt eller forkert
Men dit domæne
Der afføder et
Skyggebillede
Af det kærlighedsforhold
Vi kunne have fået
Vi er fanget som
Jernspåner
På den samme magnet
Blot på hver sin side
Stor ærlighed
Kan være grusommere
End noget andet;
Jeg elsker dig fortsat
Du hader mig fortsat
Barske bindinger
Denne digtsamling handler
på overfladen om et
forhold mellem en kvinde
og et mandligt “jeg”
Dog er temaet ikke blot
endnu en banal samling
af kærlighedsdigte
men som titlen hentyder til
et forsøg på at forstå
det traumebånd der
både binder de to sammen
og flår dem itu
Det er ikke ren autofiktion
ikke et billigt partsindlæg
Der er ingen helte
eller heltinder i dette epos
Kun ofre
To mennesker der kæmper
med sår og ar
nye som gamle
Både dem de har
med sig
og dem de giver hinanden
En frygteligt pærevælling
Af liderlighed og bedrag
Af ømhed og livsfarlig sårbarhed
Det er en fortælling
om store følelser
om stor passion
og hvordan barske
bindinger kan drive
to mennesker næsten
til kanten af vanvid
Vi lever i en tid
fyldt med næsten
Udelukkende
krænkere
og krænkede
Disse digte forsøger
at gå mod strømmen
Den viser med al
tydelighed hvor langt
to mennesker kan gå
kan nå
i en perfekt traumestorm
Det er som med
alle forhold
nærmest uvirkeligt
for en udenforstående
At forstå
Man er offer
Eller også er man bøddel
Men regnestykket
går aldrig op
Dette er ikke for sarte sjæle!
Men det er skrevet
i et ærligt forsøg på
at udstille de mekanismer
som meget få tør læse om
endsige udleve
De mekanismer
Som jeg kalder
Barske bindinger
Jeg har ikke skrevet til
dig
..
Så kort kan det siges
Så kort sagde du det
Et kapitel afsluttet
Eller er det afsluttes?
Kan man bare sige
Til sig selv
At man skal holde
Op med at savne?
Min coach vil
Hypnotisere mig
Hypnotisere mig fri
Gamle mønstre
Skal ud
Savnet skal ud
Jeg skal videre
Vi får det hele væk!
Siger hun optimistisk
Det virker helt sikkert
Nu har du snart savnet
Hende I længere tid end
I var sammen
Du må sætte en tidsramme
Du skal fange hende i
Bakspejlet ikke i forruden
Intet betyder noget
Andet end det du selv
Vælger skal betyde noget
Du skaber din egen virkelighed
Måske er jeg rigtigt nok
Blevet til en stikkende diamant
Der kører i samme rille
Jeg føler mig virkeligt
Magtesløs
Mens jeg igen bøjer
Hovedet over det kaffegrums
Minderne er hensynet til
Tager min tro på skæbnen
Til i styrke
Den blæser op midt
I den modstand jeg møder
Midt i alle de velmenende
Glassplinter af gode råd
Som jeg synker hver
Gang nogen ser ind i
Mine øjne
Ser ind i en hel
Kultur der forfalder og
Fordærves
En kultur jeg nu
Er den eneste bærer af
Jeg taler ind i et dødt rør
Der er noget skamfuldt
Og uafsluttet over disse
Samtaler
Som perler på en snor
Fylder de memo funktionen
På min telefon
47 timelange snakke med
En person der kun
Eksisterer i mit hoved
Jeg vil lade mig hypnotisere
Men jeg ser for mig
At den fordømte pilgrim
Venter på den anden side
At alting forandres
Uden at noget forandre sig
Vores kærlighed tog
Ingen fanger
Den tog ingen hensyn
Man kan rejse verden rundt
Fra Pol til Pol
Og vores gåde vil
For altid forblive
Et mysterium