Digte i mol · 2016

Jeg spredes

Jeg spredes
Forhåbentligt snart
En knogle af gangen
På disse snedækkede tegl
Disse Infernalske
Brosten
Men indtil da
Svulmer
En hundredårig
Sult i mit sind
belejrer mig
En tumor af ren
Propaganda
Forfølger mig i
På mine vågne drømmes
Samlebånd
din stemme flagrer
Min krop vrider sig
Svævende på palisander
Planker
i mit mellemøre
Uhørt umuligt
At overhøre
En tør trykkende
Brise
En opstandelse
En syndflod
En påmindelse om
Skammen
der er mig
Altid har været mig
I hvis Jordan jeg
Bortødede min uskyld
Hvis væskende sår
Jeg klamrer mig til
Når din stemme er
Mig fjernest
En mørk forgyldt
Afgud
Bag hvis forhæng
Mit liv udspiller sig
En slags selvforsvar
Hvisler du
Men lige der
Mellem os
Mellem dit køns
Åbenbaring
Og mit
Bristende mod
kører atomerne
Trods alt
Bare i kredsløb
Og
Mødes vi om et år
Er vi ikke længere
Os
Atomisk men
Helt andre mytiske
Væsner
En trøst
En opstandelse
Af en slags
21/01-19
En dråbe drage
En dråbe drage
spyt
Efterlader næsten
Ingenting
henkastet
Midt i en fortravlethed
På en underkop
En forglemmigej
Ledt på afveje
Uden sine
Beskyttende
kronblade
Dens omfang større
End de tomme
trusler du
Energisk
Visker
Trods dine besværgelser
Røbende
Hans tilstedeværelse
I alt du gør
Med
Krumbøjet ildhu
Midt i vores
Tabte tilhørsforhold
21/1-19

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se