Jeg må ændre min levemåde

Jeg må ændre min levemåde
Der er noget råddent ved den
Måde jeg bruger livet på
Min livslængde forkortes
Hele tiden
Den burde jo naturligt
blive længere

jo mere godt jeg gør for andre

Jeg må ændre mit syn på livet
Der er klart noget lemfældigt ved
Måden jeg leverer mine replikker på
Gennem det samme slidte trådnet
altid de samme
Gennemhullede trodsige
Forryktheder
Mens ingen lytter til dem

Min forstavn vender altid
I din retning
Lige meget hvordan solen står
Lige meget hvor hæsligt mit
Udgangspunkt er
Lavpunkter kommer og går
Kvindehandel og hybride
Fangelege i tusmørket

Når jeg ser den røde
Stol der står i vores hjørne
dukker en mængde
Foruroligende fantasier frem
To hovedstrømninger flyder sammen
I et ønske om at handle
Til jeg mærker en dyb indre
Forandring i mit væsen

Jeg må ændre brandtrappen som
Fører ned og væk fra
Mit brændende sind
Til en gylden stige
Bygge dens trin med mit bankende
Hjerte og en febrilsk impotent
Seksuel ophidselse
Bygge den med mine bange anelser

Jeg må holde op med at gøre
Mig selv mindre end jeg er
Mindre end livet har tilladt mig
At være
Som om livet har
Nogen holdning til mig
Til at begynde med
Jeg skal turde træde
Ud af dens kvælende skygge

Jeg mærker dine dansende
Hænder på min hud
Som sammenpressede fysiske
Følelser
Mærker deres bevis på
Din tilstedeværelse i mit liv
Jeg mærker dig til dine fingre
Frembringer et svimmelhedsanfald

Jeg må ændre min levemåde
Der er noget i mig der vil
Væk fra følelsen af absolut ensomhed
Jeg må komme den gift som min
Selvoptaget er til livs
Og gribe fast om dine slanke
Håndled som var de fast jord

Efter en stormfuld vinter
Sikke dog jeg kan