Evighedsdigte
Jeg kæntrer
Her forleden
Skrællede jeg et stort stykke
Af min venstre fod
En lang farveløs strimmel
Der alligevel brændte næsten
Purpur i flammerne
Du mente det var pikant
Jeg kastede uset
dine grønne øjne efter
Inden jeg gik ud
Gik fra forstanden
Helt uden din hjælp
Mens du i blinde
Talte mine beskidte penge
Et ekko forgyldte mine
Skridt humpende som jeg
Var på mine blødende såler
i mit unisex outfit
Indtil det gik op for mig
Du sad i MIN seng
Så hvem fanden flygtede
Egentligt her?
Et åbent vindue langt oppe
Lyden af en xylofon
Dit ansigt i skyggerne
Næsten hemmeligt
Nogen må have plantet
Det der, billedet af
Dig nøgen i mit badekar
Blodkar der urent banker
Min hånd mod kolde mursten
Jeg hidses ned
Mærker pikken svulme
Ubehjælpeligt kaotisk
Næsten bittert
Så fint, men jeg er træt
Trænger til vanvid
Og en navlestreng der
Klippes, Jeg kæntrer
6/2-19
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.