Jeg har sagt mange gange

Jeg har sagt mange gange At jeg ønsker at give op Jeg forsøgte at skjule det I en hytte i skoven Fyldt med potter og krus Stablet op i døråbningen Udenfor lå vores kød Revet i stumper Flået i stykker Af vores nærmeste Af os Bilder mig ind Af dit glas med vand Kan fylde søen bag Byggepladsen under min seng Askebægeret flyder over med tyndet tråde Der hænger fast i noget der gik tabt Et urovækkende flakkende blik En dag ringer telefonen Og det går op for mig At jeg har glemt hvordan din stemme lyder Vi var midt i en slåskamp Da du lagde på Men jeg mindes din skælven De sprukne læber Den lyse hud Det rådne træværk Intet ved os var søvndyssende Jeg vågner af sollyset I en seng der trækker sig sammen Om stilken Håndsyet i ryggen Men det er ikke svært At se os rulle afsted Ugler slår ned i de grene Vi holder udstrakt Mens vi skriger forårets galskab Ud i natten Det hændte at vi gik ind eller ud af den forkerte dør Vi endte dog aldrig mere på grådensrand Hvad du end tænker om os En bogreol En dobbeltseng Et blankt kort Eller nogle tynde bøger Så var vi mere end kroppe der faldt Mere end faldvinkler Der var noget dyrisk og farligt i alle vores udåndinger Måske var impulsen En kold skælven Før man slukker lampen på natbordet For anden eller tredje gang 1/5-25