Jeg har sagt mange gange

Jeg har sagt mange gange
At jeg ønsker at give op
Jeg forsøgte at skjule det
I en hytte i skoven
Fyldt med potter og krus
Stablet op i døråbningen
Udenfor lå vores kød
Revet i stumper
Flået i stykker
Af vores nærmeste
Af os
Bilder mig ind
Af dit glas med vand
Kan fylde søen bag
Byggepladsen under min seng
Askebægeret flyder over
med tyndet tråde
Der hænger fast
i noget der gik tabt
Et urovækkende flakkende blik
En dag ringer telefonen
Og det går op for mig
At jeg har glemt
hvordan din stemme lyder
Vi var midt i en slåskamp
Da du lagde på
Men jeg mindes
din skælven
De sprukne læber
Den lyse hud
Det rådne træværk
Intet ved os
var søvndyssende
Jeg vågner af sollyset
I en seng der trækker sig sammen
Om stilken
Håndsyet i ryggen
Men det er ikke svært
At se os rulle afsted
Ugler slår ned i de grene
Vi holder udstrakt
Mens vi skriger
forårets galskab
Ud i natten
Det hændte at vi gik
ind eller ud af den forkerte dør
Vi endte dog aldrig
mere på grådensrand
Hvad du end tænker om os
En bogreol
En dobbeltseng
Et blankt kort
Eller nogle tynde bøger
Så var vi mere end
kroppe der faldt
Mere end faldvinkler
Der var noget dyrisk
og farligt i alle vores udåndinger
Måske var impulsen
En kold skælven
Før man slukker
lampen på natbordet
For anden eller tredje gang
1/5-25