Lapis Lazuli · 2024
Istapper
Før var der
førthånd
Jeg skiftede gear
Kan du mærke det?
Nu bliver jeg genoptrykt
På flere sprog end du fatter
Før handlede jeg som om
Jeg ingen handlefrihed havde
Men det var kun fordi
Jeg ikke turde åbne mine øjne
Din balkon var altid kun en cm høj
Før virkede du så gruopvækkende
Nu står du bare der og sveder
Helt alene mens du sidder fast i
Red Dead
Redemption
Gider ikke stå i dit genskær mere
Før ville jeg genopbygge
Alt du rev ned
Men du var så pisse
Gennemskuelig
Så jeg lukkede for dit gennemtræk
Før var det hele medgørligt
Ups! Nu er det hele vendt om
Du troede jeg var et loppemarked
Men da jeg holdt op med
At sælge ud punkterede
Din tumpede parade
Før ville jeg bare have
Men det er sgu for jammerligt
Nu er jeg bare klodset
Kan du høre mit brag kælling
Gennem dine liggesår
Før havde jeg
mommy
issues
Kilometervis af svagheder
Klasseværelset var fyldt af
Mine selvudleverende
postits
Lige indtil
Limosinen
hentede mig
Før var jeg en tyk
undskylning
En drama Queen uden en scene
Du kunne spille som en salmekasse
Nu ligner din mental forstyrrelse
En kosmisk kryds og tværs
Før bad jeg så inderligt om at
Blive rørt ved som Lazarus
Nu blæser jeg sæbebobler
Og forgylder verden med mit
Glimmer kys som aldrig slipper op
Før jagtede jeg istapper
Dem i din øjenkrog og
Dem du gemte i din fryser
Helt uden for mit varme blik
Nu surfer jeg på min egen bølge