Lapis Lazuli · 2024
Ingenkvindesland
Forsøger at opretholde produktionen
Af ny dansk levende lyrik
Mens jeg venter på at blive ægte
Job ramt
Venter i spænding og rædsel
På hvor min næste pimp
Mon finder plads til mit poetiske
Legeme
Måske en bank lige overfor
Himmelens port fyldt med
Vild diskodans
Måske i en up-coming Big Pharma
Kasse oplyst af rækker af
Tusindvis af glatte smil
Hver morgen sætter jeg mig
Ned på kaffeplantagen
Feberhed og med guldmønter
I min mund
Forsøger at læse Nordbrandt
Men dit usynlige brændende kors
Skygger, endnu
Lugten af brændt hår
Bærer mig hjem til dit
ingenkvindesland
Arbejdet kalder og fingrene svæver
Ind i mørket suser jeg
Spejler mig i forbipasserende
Knæhaser
Lader det danske forår invadere mig
Et umærkeligt suk undslippe de
Drivende skyer
Måske er det på tide at tage ægte afsked
Den fjeder der har holdt det hele
Igang
knækker snart
Du er tungere end alt det
Der gik forud
Og dog valgte jeg at bære dig
Alligevel føles det lidt forkert
At glo
Men mest sært frydefuldt
Faktisk er det næsten umuligt
At lade være
Dit nøgenbillede som
pin-up
På vægen af mit indre drengeværelse
Ser på dig med fortidsbrillerne
Halvt af
Lytter til Over and Over
Med Hot Chip
Fløderock midt i et
Forårsfællesskab
Ser ud af vinduet
Lysende blå øjne stråler om
Kap
Kigger ind til syndigt rod, skidt, snavs,
Vasketøj og svedplettede hovedpuder
Det vil sige præcis som mit eget
Afløser det med svævende minder
Om en anden tid
Lader det være en fest at se
Dit kors brænde ned
Og forestille mig hvordan
Det hele så ud engang
Der er noget vanvittigt, uhyggeligt,
Lurende og iskoldt over det
Galehus vi skabte sammen
Så fuld af længsel efter et
Liv næsten demonstrativt
Uden for rækkevidde
Det er måske bedst ikke at
tænke på det, mere
Den evige længsel efter at være
Tæt på og del af et
fælleskab
Men helt ærligt!
Det giver mening, fortsat!
Rejser mig og byder de blå
Øjne op
Blot en tåbelig skribent
Med for meget hokuspokusmagt
Ups! Der kom jeg
vidst
til at
Jinxe det hele igen
Indtil jeg så blomsterne
Springe ud af hendes krukke mund