Mens sødmen den dulmer før nøglen den åbner

I dette nu hvor vi elsker så ømt

I dette nu før alt det der skal ske sker fordi sådan er det jo bare

Og det kan man ikke kæmpe imod så hvorfor kæmpe

I dette nu hvor vi endnu længes mod guderne ved hvad men kun indimellem

I dette nu ankommer vi sammen til nøjagtigt det samme tidspunkt i tusmørket

I dette nu vil du dø af skam

I dette nu læser du mine strålende falske maskinskrevne ord

I dette nu lægger du dem stille fra dig

I dette nu fejer jeg dem ned fra bordet

I dette nu bider du neglen af

Et stumt fyrværkeri hen mod slutningen af endnu en rastløs eftermiddag

I dette nu rækker fanden os en lille finger

I dette nu tager sultne typer som os den uden tøven

I dette nu klager underboen over vi har sex

Vi drømmer videre skyldige og glade

I dette nu opdager vi at for os udgør virkeligheden meget lidt

I dette nu indrømmer jeg at jeg bliver skrækslagen bare ved tanken om en anden mands fløjten i dit øre

Alt dette har vi talt om før

I dette nu nøjes vi med den sparsomme varme fra vores kroppe

Der lige akkurat giver os myrekryb

Og intet andet eksisterer

I dette nu