Hvad er et menneske værd?

Før jeg går vil jeg veje et Det bliver en djævelsk anledning Til at skille mig selv ad En sidste gang, mon jeg magter at gøre mig lille nok? Eller skal jeg folde mig tusindfold Til hver kaliber i min sjæl er Ude af sync, kald mig bare kryster Men det er næsten for meget Selvom det meste af mig allerede er krænget ud Så mangler den sidste plidderpladder Jeg har fået poleret fast til mit hysteri Hvor meget vejer mine svigt? Hvor meget de utallige bleskift? Hvor ville det være lettere Hvis jeg var en hydrofyt Som blot levede sit liv i en dam Befriet for hykleri og ambition Hæderfuld i sin evindelige evolutionærcyklus Hvad vejer en bevidsthed tynget af mentalt hypokondri? Hvad tæller på plus siden og hvad skal trækkes fra Hvad står til inddrivelse i det kosmiske regnskab Måske er det hele et dunkel budskab Der som et voks stempel Plombere os og hindre udmåling På trods af alle mine vildeste bestræbelser Hvilken valuta kan man veksles til? Ti køer, en hval, 200 høns? Det ville kræve at man Kunne indløse sig selv, at der var noget udover en selv, som kunne prange om prisen, på en selv Måske er det helligbrøde At tildele et liv værdi Fordi så måtte nogle liv veje mere, fylde mere, og andre mindre Handler det om kærlighed? Det virvar af følelser der som Viskose tårer driver os alle rundt Måske er den eneste værdi vi har Og nogensinde får: Til grin vi giver anledning til De kys der får hjerter til at smelte Det pulterkammer vi pukler os til og giver væk igen Den pænhed vi tør kaste af os Den isolation vi tør bryde De omgange vi frit byder andre på Den kærlighed vi skødesløst kaster i grams Og tør gramse på En næsten endeløs kamp For at holde mørket ude Inden jeg går