Hvad er et menneske værd?

Før jeg går vil jeg veje et
Det bliver en djævelsk anledning
Til at skille mig selv ad
En sidste gang, mon jeg magter at gøre mig lille nok?
Eller skal jeg folde mig tusindfold
Til hver kaliber i min sjæl er
Ude af sync, kald mig bare kryster
Men det er næsten for meget
Selvom det meste af mig
allerede er krænget ud
Så mangler den sidste plidderpladder
Jeg har fået poleret fast til mit hysteri
Hvor meget vejer mine svigt?
Hvor meget de utallige bleskift?
Hvor ville det være lettere
Hvis jeg var en hydrofyt
Som blot levede sit liv i en dam
Befriet for hykleri og ambition
Hæderfuld i sin evindelige
evolutionærcyklus
Hvad vejer en bevidsthed
tynget af mentalt hypokondri?
Hvad tæller på plus siden
og hvad skal trækkes fra
Hvad står til inddrivelse i det kosmiske regnskab
Måske er det hele et dunkel budskab
Der som et voks stempel
Plombere os og hindre udmåling
På trods af alle mine vildeste bestræbelser
Hvilken valuta kan man veksles til?
Ti køer, en hval, 200 høns?
Det ville kræve at man
Kunne indløse sig selv, at der var noget udover en selv, som kunne prange om prisen, på en selv
Måske er det helligbrøde
At tildele et liv værdi
Fordi så måtte nogle liv veje mere, fylde mere, og andre mindre
Handler det om kærlighed?
Det virvar af følelser der som
Viskose tårer driver os alle rundt
Måske er den eneste værdi vi har
Og nogensinde får:
Til grin vi giver anledning til
De kys der får hjerter til at smelte
Det pulterkammer vi pukler os til
og giver væk igen
Den pænhed vi tør kaste af os
Den isolation vi tør bryde
De omgange vi frit byder andre på
Den kærlighed vi skødesløst kaster i grams
Og tør gramse på
En næsten endeløs kamp
For at holde mørket ude
Inden jeg går