Hundredeoghalvtreds

De fleste har været med

I en eller anden krig:

Parforholdets

Eller måske en

hundredeoghalvtredssårskrig?

Nogle gange er det sandt

Andre gange er det

bare noget de tror

Min krig var skam

ægte nok

Selvom ingen døde

Den efterlod os næsten døve

Med huller i armene

Der ikke ville hele

Og et fuck You

Tatoveret på indersiden

Af underlæben

Min krig har varet

I halvtreds år

Det er en evighedskrig

Jeg satte mig selv i brand

Og nu strækker arrene

Efter brandsårene

Så op langs min nakke

Som flammer

Jeg ofrede alt

Var fra starten klar

til at ofre

Alt i krigen

Jeg gav ikke op

Selvom nætterne blev koldere

Hen mod midten

Fordi fjenden kunne

komme slentrende

Ind på et hvilket

som helst tidspunkt

Når jeg snakker om min krig

Så bliver mennesker bange

Fordi modstanderen

Altid har samme ansigt

Alle hundredeoghalvtreds

De ligger altid på lur

I en stor forpulede forvirring

De befolker betonbunkere

Og bemander skyttehuller

De ligger på maven i majsen

Og afventer mit første skud

Men lige mange jeg plaffer

Er der altid

hundredeoghalvtreds

Der stirrer tilbage

Nogle pisser i bukserne

Nogle ender med at

sidde og spille kort

Og venter på mit næste træk

Men den næste dag

er vi alle tilbage

I den samme skyttegrav

Min krig er ikke iscenesat

Som et teaterstykke

Men den er næsten

blevet ligeså omfattende

Som luft og vand

Jeg kunne have valgt fred

En fast løn

En karriere

Benløs og svingende

Jeg valgte krigen

selv når jeg tager på orlov

Vender jeg altid tilbage

Begynder igen

Men aldrig forfra

Fordi min fjende

Min muse

Står klar

Ivrig og ondskabsfuld

Efter at indfri

Min gæld

Et uafladeligt bombardement

Som hun tilmed forlanger

At jeg skal være

taknemmelig for

Og fordi krigen er tilvalgt

Er den fyldt med en masse

Modne morbær

Den har tit form

Som en brunette

Der ligger i græsset

Hendes hår

Hendes ansigt

Hendes krop

Fulde af blækblå

Morbærpletter

Morbær som krigen

har rystet ned

Selv satan frygter hendes blik

Men alligevel fortsætter vi

Ufortrødent

Jeg lyver ikke

For æres ord!

Jeg smiler skævt

Mens krigens dråber drypper

Og jeg plukker dem

Med læberne

Direkte af granatens kant

Det er ikke en djævel

Der har omringet nogen

Der er kun mig

Og de hundredeoghalvtreds

Jeg inhalerer dybt

Flere gange i træk

Selvom jeg ikke ved

Hvordan krigen startede

Så ved jeg hvordan den slutter

Den slutter på en varm

Mørk stille

Sydlandsk nat

På en Sardinsk

Landevej

Mine fjender og jeg

Kan ikke lade være

Med at stirre

Så mange stjerner

Vi har over os

Hun piller ved min skjorteflip

Fingre fletter

Gem dit håb til evigheden

Visker de hundreoghalvtreds

Fløjtendekugler synger

Vinden evige sang

Jeg føler hvordan sangen

tager mig om struben

Som en glohed hånd

Og så med et er jeg væk