hullet sparkedragt

Giv mig min horisont tilbage,
gul og bulet,
Grav den fri og giv mig den,
Du stjal den,
Ved ikke hvor,
Og nu må jeg ikke engang
Nævne hvordan,

Glem mine krav og
lad mig føre dine fingre
Hen over de ar
Der hænger på min krop
Som en hullet sparkedragt,

Fanget i et evigt loop
Svæver du hen over
festivalpladsen
Alt for tæt på
Utroligt langt væk,

Dine ord uforanderlige
Uforståelige skrifttegn
På min skrumpende hud
Jeg ikke kan ånde i,

Tungere og tungere
Hvirvler dit krøllede hår
I brisen
Til jeg ikke kan
Se horisonten bag dine øjne
Se Solen indbagt i
Dine håndleds rav klumper
5/7-19