En dag vil du vågne op af din søvn hulkende af latter

Le til det gør ondt og lade der gøre ondt til du ler

Og ingen forklaring kan lukke det gabende hul i dit hjerte

Hvor langsomt man dog lærer at acceptere paradokset

At for at lade sig elske må man først elske sig selv

Men det kan aldrig ske så fuldt og helt før miraklet sker

Ja jeg tror på dette mirakel mellem os miraklet er der så at sige allerede men lagt på is

En skønnedag vil det blomstre mellem os

I øjeblikket er vi som brydere der kredser nervøst om hinanden på udkig efter er greb

Men når det kommer dette store brændende sekund så er det forskelligt fra noget vi nu kan forestille os

Men vær beredt min kære fordi det er her der ingen steder

Sandheden om os kan kun findes i vores indvolde

Tør du åbne dig og lade mig omfavne alt dit lort

Og sammen vil vi le indtil smerten stopper