Han viste ingen tegn på skade

Han viste ingen tegn på skade
Han så ud som om han var levende
Han kunne ikke løbe
Han var ikke spæret inde
Han kunne enkelt dreje hovedet
Fra højre til venstre
Han havde ikke brug for hjertemassage
Han var fyldt med en skødesløs
Overfladisk forståelse
For andre mennesker
Han blev alt for længe siddende
I storrumslokalet
Som en dynge ordnet kød
Hans plads i hierakiet
Var kun til låns
Han var tit grebet af øjeblikket
Han så næsten latterligt
Ung ud på
Trods af sine 48 år
Han simulerede et liv
Det ene ben elegant
Slængt over det andet
Med en langsom fuldendt
drejning
Han var nød til at holde
Hænderne fra hendes bryster
Fra alles bryster
Han havde en høj vrist
Af den slags
Der giver en fod en smuk linje
Han så latterlig ud mens han sov
Under halvtage ved
Busstoppesteder
Han afsluttede sjældent
De gramsende
Ufuldendte kønsakter
Der fyldte hans drømme
Han så ofte på mennesker
Der rørte ved hinandens knoer
Hvilket satte ham i en mærkelig
Stiv tilstand af henrykkelse
Han vidste
At denne proces var
Såre menneskelig
Han ville
Under ingen omstændigheder
Gennembores
Af øjnene der måbende
Stirrede tilbage
Fra spejlet
Hans hjerte
Hans hjerte
Som en vanvittig epoke
Hans hjerte
En gylden tilståelse