Hævneren på Psykopaten

Hendes mund
Pegede opad
Et perfekt billede
På sorg og hysteri
Kamufleret som vådt
Håndlæde over min mund
Hendes øjne
Var lysende sirup
Min hånd hvilede
På håndtaget
Opsvulmet
og følelsesløs
Mine kærlighedsdigte
Om hende brændte
I tasken mod min
Hofte mens hendes
Stolthed sivede ud
Under mine fodsåler
Uden at vise den mindste
Smule sympati
Bestilte hun en øl
Draperet i guldjakken
Hun havde båret til
Vores vielse
Forudanelsen om dette
Øjeblik lå tungt
På mine skuldre
Mens jeg indtrængende
Tiggede hende
Om nåde
Men nåde var ikke
Del af hendes frihedstrang
Jeg gled ud på Allegade
Så hende flagre ud
Blandt mine digtervenner
Som hun spøgefuldt
Klemte og med sin unikke
Syncopatiske dans forførte
Hendes hestehale svirpede
Som en pisk
Helt ud på den regnvåde
November gade
Hende jeg elskede
Og begærede
Med tusinde soles
Ukontrollerede udbrud
Som skulle have holdt
Sig for god
til yderligere kontakt
stod nu der på min hjemmebane
Gennem hendes lette grin
Hørte jeg en forfærdelig hulken
Der skubbede mig
fra sig af al kræft
Ude af stand til at røre mig
Lyttede jeg til hendes
Vilde udbrud
Jeg var tæt på at
Storme ind til hende
Til usselt at overgive mig
Hendes skønhed overmandede
Mig næsten
Uden at se på hinanden
Stirrede vi blot
Ind i hinandens øjne
Det varede længe
Tid uden kronologi
Uden værdighed
Vi stirrede ind i en tavshed
Der var mere talende
End nogen samtale
Vi nogensinde havde haft
Vi gav stemmer til
En vanvittig stum
Tankeudveksling
Som i trance
Hun må have vidst at
Jeg vaklede
Må have anspændt
sin vilje til
at holde på mig
men det lykkedes hende ikke
Og så stak jeg af
Ned af gaden
Satte i løb
Stadigvæk bange
For at hun skulle trække mig
Tilbage igen
Jeg løb med tårerne strømmende
Ned ad ansigtet
Jeg erindrer ikke at
komme ud af denne trance
Hvis jeg kunne ville
Jeg gå tilbage til
Skuepladsen
Og se at vi ville
Stå der endnu
Begge to med vores øjne
Revet ud af deres huler
Hendes klæber til mine
Mine klæbet til hendes
Vi er kærlighedsvraggods
Vi er bundløst fangede i
Foreningens drama
Jeg forsøger at beskytte mig
Mod din nedslagtning
I dyrehaven blandt fældede
Trøer giver jeg slip