Gyldne lænker

Måske vil han forsøge
At få hende på glatis
Imens han løsner slipset
Afprøver et par
Kunstige smil
I spejlet
Denne gang
Med vandet
Så varmt
At hans hænder
Bliver varme
Og lyserøde
Måske varme nok
Til at smelte
De lyseblå
Flammer
Af statisk
Elektricitet
Der dækker
hendes hud
Men hans krop er
Stiv
Han vil skrige
Men hans mund
Bider hende
Istedet
Blidt i skulderen
Hun smager af
Skriften på vægen
Af hans svaghed
Af gyldne lænker
Brudt
Og bitre kys
Vasket væk
De giver sammen
døden ly
For natten
På hendes fingertop
I hans øres skakt

3/8-18