Gru

0 Stiwen Sådan lyder mit navn I din mund Du truer med at Få det tatoveret På din krop Jeg ignorerer Truslen og løber Videre Hen over en bunke Bulet jord Men du insisterer På at det vil Hjælpe mig Hvis du hylder Mit navn Ved at lave et Sømandshjerte Et sted på din Smukke Blanke krop Du ved jeg har Taget min fars Fødenavn som En slags hyldest Og at mit eget fødenavn Tit fylder mig Med gru En tom ørkesløs Gru Født ud af en Barndom hvor kun De som forlod mig Udtalte mit navn Med kærlighed Derfor tog jeg min Fars navn Som kunstnernavn Et navn han aldrig Selv brugte Og som ingen Derfor havde Udtalt Et navn ubesmittet Af mennesketunger Før jeg tog det Tog det som min arv Som var navnet Det eneste han Faktisk overlod mig Jeg mærker grus Under fødderne Mine ben er tunge Efter måneder uden Fart Dit tilbud er Frygtindgydende En sandhed Ligger og dæmrede Et sted foran mig Foran os I skovbrynet At jeg ikke behøver Bære min fars Arv mere Ikke min mors Heller At jeg ikke behøver Lade andre bestemme Over mit liv At du godt Må bære mit navn På dit krop At det godt må Føles godt Indeni mig Når jeg tænker På det Tænker på mit Navn på den Smukkeste kvinde Jeg nogensinde Har mødt På hendes krop Forevigt Vi løber gennem Vandpytter Bliver skødesløst våde Steven Sådan lyder mit Navn i din mund