Gru

0 Stiwen
Sådan lyder mit navn
I din mund
Du truer med at
Få det tatoveret
På din krop
Jeg ignorerer
Truslen og løber
Videre
Hen over en bunke
Bulet jord
Men du insisterer
På at det vil
Hjælpe mig
Hvis du hylder
Mit navn
Ved at lave et
Sømandshjerte
Et sted på din
Smukke
Blanke krop
Du ved jeg har
Taget min fars
Fødenavn som
En slags hyldest
Og at mit eget fødenavn
Tit fylder mig
Med gru
En tom ørkesløs
Gru
Født ud af en
Barndom hvor kun
De som forlod mig
Udtalte mit navn
Med kærlighed
Derfor tog jeg min
Fars navn
Som kunstnernavn
Et navn han aldrig
Selv brugte
Og som ingen
Derfor havde
Udtalt
Et navn ubesmittet
Af mennesketunger
Før jeg tog det
Tog det som min arv
Som var navnet
Det eneste han
Faktisk overlod mig
Jeg mærker grus
Under fødderne
Mine ben er tunge
Efter måneder uden
Fart
Dit tilbud er
Frygtindgydende
En sandhed
Ligger og dæmrede
Et sted foran mig
Foran os
I skovbrynet
At jeg ikke behøver
Bære min fars
Arv mere
Ikke min mors
Heller
At jeg ikke behøver
Lade andre bestemme
Over mit liv
At du godt
Må bære mit navn
På dit krop
At det godt må
Føles godt
Indeni mig
Når jeg tænker
På det
Tænker på mit
Navn på den
Smukkeste kvinde
Jeg nogensinde
Har mødt
På hendes krop
Forevigt
Vi løber gennem
Vandpytter
Bliver skødesløst
våde
Steven
Sådan lyder mit
Navn i din mund