Generation Nu

Gennem grønt glas fortabes
Altid Atlantis, sukkende sin
Hemmelige sange om
Modkraft og kilet stål
Forskruede er vi, de unge,
De polstrede. blandt skilte
Som siger, undskyld vi er
Lukkede, mens radioen kører.
pop melodier flyder, som en
tømmerflåde blandt vilde våger
Jeg griber din hånd og visker,
Lad os ikke trækkes ned
Mørket ved kanten af krateret
Skræmmer mere end vi kan ane
Vi er på toppen, på tippen af
kulturen, og Kun en vej op
Vi vil for meget, kan for lidt og
Ved det hele. Men Atlantis
Var ikke bedre. Og vi er ikke den
Fortabte generation
Sluk for poppen, sluk for sangen
Om i går, sluk for drømmen
Om perfektion og andres mål
Sluk for billedet af palmetræet
I brisen og verden af imorgen
Læg dig her, i Stilheden,
og lyt til den evige sang, som
bobler i vort bryst Om livet set
med friske øjne, som gennem et barns