Gådefuld det er

Hjertekammeret som skjuler sig Under hylderne hvis runding det nøje følger Hundredevis af hverdagsting Gengivet med manisk nøjagtighed En dagligstue, fire soveværelser Svøbt i kastanje brunt hår Muserende knivblad Levet frem i et hemmeligt gittermønster Mindre end et fingerbøl Som landet ligger Hvad angår længslen efter at ville fråse Fri mig for alt dit begrænsnings behov Du indlægger guldfjer på brudegrænsen Du sved en dødsdrøm om os En enestående hårdnakkethed Vi reducerede til fugtige brikker En utro gestaltning af alt det vi har foretaget og fordøjet Vores position angives af lysene cirkler En slags råb om hjælp en slags snydets signal Det var her i trappeopgangen For knap tre år siden At mit liv begyndte Måske for sidste gang Det er ikke nemt at nå blinkerne der binder et hjerte Måske derfor vi så ivrigt For igennem et landskab Og udfyldte de fine mellemrum I et allerede færdiglagt puslespil Men det var som om puslespillet bliver mere og mere indviklet Blev sværere og sværere at lægge Indtil vi glemte at indsatsen var Hvad der stod på spil På trods af alting gjorde det ondt at høre Dit digt “my nasty ex” Opført med dig som Jean D’Arc Du efterlader mig på bunden af den cementfabrik vi sammen byggede Og mærkelige variationer af gråt Uforståelige brudstykker af en bundløs gåde Uden forventninger om at du nogensinde vil fylde mig ud igen 27/7