Gådefuld det er

Hjertekammeret som skjuler sig
Under hylderne hvis runding det nøje følger
Hundredevis af hverdagsting
Gengivet med manisk nøjagtighed
En dagligstue, fire soveværelser
Svøbt i kastanje brunt hår
Muserende knivblad
Levet frem i et hemmeligt gittermønster
Mindre end et fingerbøl
Som landet ligger
Hvad angår længslen efter at ville fråse
Fri mig for alt dit begrænsnings behov
Du indlægger guldfjer på brudegrænsen
Du sved en dødsdrøm om os
En enestående hårdnakkethed
Vi reducerede til fugtige brikker
En utro gestaltning af alt det
vi har foretaget og fordøjet
Vores position angives af lysene cirkler
En slags råb om hjælp
en slags snydets signal
Det var her i trappeopgangen
For knap tre år siden
At mit liv begyndte
Måske for sidste gang
Det er ikke nemt
at nå blinkerne der binder et hjerte
Måske derfor vi så ivrigt
For igennem et landskab
Og udfyldte de fine mellemrum
I et allerede færdiglagt puslespil
Men det var som om puslespillet
bliver mere og mere indviklet
Blev sværere og sværere at lægge
Indtil vi glemte at indsatsen var
Hvad der stod på spil
På trods af alting gjorde det ondt at høre
Dit digt “my nasty ex”
Opført med dig som Jean D’Arc
Du efterlader mig på bunden af den
cementfabrik vi sammen byggede
Og mærkelige variationer af gråt
Uforståelige brudstykker af en bundløs gåde
Uden forventninger om
at du nogensinde vil fylde mig ud igen
27/7