Fri

Ikke en eneste gang turde Jeg åbne den dør der Åbner sig ind til der Hvor sjælen i mig Burde bo

Ikke én eneste gang Så meget som drømte Jeg om at foretaget et Spring Blindt ud i mørket

Lige fra begyndelsen Må jeg have trænet mig Op til ikke for Inderligt At ønske mig noget

Så langt tilbage jeg kan Huske Har jeg været uafhængig På en dybt forloren måde

Jeg havde ikke brug for nogen For jeg ville være fri Fri Fri Fri Begravet i frihedens Ufrihed

Så satans fri til kun at Gøre det som Min luner dikterede mig I det samme øjeblik nogen krævede eller ventede noget af mig stejlede jeg

jeg var med andre ord forkvaklet

det var som om jeg havde suget gift af min mors bryst og selvom jeg hurtigt blev vænnet fra forlod giften mig aldrig

Men så perforerede Dit diamant fragmenterede Spejlbillede Som en poleret Metalstang Dybt ind i min Oliefedtede Fosterhinde

Flækkede mig Til jeg ikke kunne Andet end at stå Lysvågen og skælvende foran dig

Mens dine negle Kradsede i mit hjertes Månestensspejl Og tilstøvede det blidt Med dine silkeglatte Klitter

Gik det op for mig at Dagdrømmenes tid For altid var forbi Genfødt gennem din Kærlighedsnådesgave

Pludseligt var jeg Genetableret Som en lille krumme Af den store ost Som vel er verden I sin helhed

Og hvor i verden Kan man ellers Finde en sådan Salig blanding Sådan!