Forestilte fælleskaber

Forestilte fælleskaber
Fletter fingre
Med din indre kritiker der sipper
Bitter Kaffe  i din chaise longue
Sammen med min svinehund
Som skamløst gnaver på resterne
Af din værdighed
Mens du bakser med at skrubbe
Min kys af dit krops lærred
Under den alt for kolde bruser
Forsømmer din indre kritiker ikke
Et øjeblik at fordømme min middelmådige
Præstation på det alt for stramme hvide lagen badet i begærets neonregn
Grim musik gør ondt
Selv mens jeg føler det som om
De skærende ord får vores dårligt
Tegnede forhold til at falde sammen
Under et jordskælv jeg ikke kan rejse mig fra
Uden at trampe på dit selvbedrag
Jeg lukker øjnene halvt i
Forsøger fremmane den mand du fortjener
Mens jeg forbander den dag jeg løb ind
i din kusse
Og venter på du træder frem fra kulissen
Vred og bitter
I stedet mærker jeg stilheden
Ikke som et fravær af lyd
Men som en kær ven
Jeg havde glemt jeg savnede
Og varmen fra din finger
I mit øre
Din indre kritiker har løftet min svinehund
Op og kæler for dens blege hvide bug
Som du kæler for mine nervøse trækninger
Og næsten skødesløst glatter
rynkerne mellem min øjne ud
Du genskaber orden hvor der var kaos
Og bygger dit hus på min
Klippegrund
Og skriver dit navn i mit sand
20/7-2019